Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

128 JYDEPOTTEN i Blaksmark kro. Disse store gryder laantes tit ud til gilder og var derfor forsynet med navn eller mærke, skrevet paa med en glaassten før grydens brænding. Følgende historie giver et lille indtryk af, hvor store gryderne kunde være. Det var en pottekone, som manglede rug til brød. Hun gik da til sin nabo, en gaardmand, og bad om at laane 2 skæpper rug. Han var en forsigtig mand, der trykkede sig lidt ved det, han kløede sig paa armen, „ja, hæ, han vidste snart ikke ret, om hun var saa trængende. Hun skulde hellere Fig. 49. En gild’gryd’. (Rummer 32 1.). En bette gryd’. sætte tæring efter næring, det var bedre end at laane“. — Men nu fik han rigtignok ren besked, med begge næver i siden svarede hun: „Swaalt, nærensti’ te en haar nowed, aa spaar’ nær te en ett haar, de’ ska’ Dæwlen gyer!“ — Det endte med, at manden lovede hende saa meget rug, som hun kunde have i en af sine sorte gryder, „aa de’ ska’ ett kost' en søs- ling"! — Pottekonen levede nu en uge igennem ved kartofler og melduelse, men saa havde hun ogsaa faaet gjort en gryde, der rummede 4 skæpper. Med den mødte hun hos gaardman- den. Han kløede sig endnu kraftigere end ellers paa bind’ærmerne, „det var ikke saadan ment“. Men hun holdt paa sin ret, og hun fik den. — Se den gryde kostede gaardmanden 4 skæpper rug og 2 nætters søvn; men den opbevares endnu af pottekonens slægt som et sjældent og fint stykke arbejde.