Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTETØJETS FORMER OG BRUG 137 paa bordet paa særlig smukt ornamenterede stegefade. Det her afbildede (fig. 60) bærer aarstallet 1844. Til stegefadene hørte tit laag (fig. 61). Fig. 62. Sætter. Mælkekarrene lavedes naturligvis ogsaa af ler. 1 potteegnene malkede naturligvis mange i en lergryde, men i ældre tid brugte man over største delen af Jylland sorte sætter at hælde mælken Fig. 63. Skalgryde. Mælkefad. Vorup. op i (fig. 62). Det meste af Fyn forsynedes med skalgryder (sikar) fra Karhuse (fig. 63). Det sorte mælkefad fra Vorup (fig. 63) er tydelig en efterligning af de glaserede lerfade. — Sæt med ører. Fig. 64. Boldkar. Det er karakteristisk for sætterne, at de ikke har nogen ud- bøjet bred, karvæggen er altid kun jævnt afrundet foroven. Saaledes findes formen allerede mellem oldtidskarrene. Selv om sætterne lavedes store og forsynedes med ører, beholdt de dog dette karaktermærke, smlg. sæt og boldkar fig. 64.