Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

AARSAGER TIL POTTEARBEJDETS OPHØR 153 Denne opfattelse styrkes yderligere ved de oplysninger, over- lærer Olsen giver om forholdene i Varde landsogn, hvor der kunde drages en skarp grænse imellem „pottelandet“ og den del, hvori der ikke lavedes potter (i Blaksmark, Mejls og Fris- vad lavedes potter i næsten alle huse og gaarde, i Orten slet ikke) og denne linje faldt tillige sammen med grænsen mellem fæstere og selvejere. Olsen mener, at selvejernes større inter- esse for ejendommen er det afgørende. Efter folketællingslisterne 1787 fandtes i Vorup 16 potte- magerier, baade selvejere og fæstere, men senere dreves virk- somheden kun af beboerne i Clausholms fæstehuse. — En gam- mel meddeler siger, at Vorup gjorde ikke meget ud af sit ager- brug, men var en hel fabrikby for pottevarer. — - I V. Brøn- derslev dreves virksomheden af nogle fattige familier, og det samme var tilfældet i Karhuse. — I Ringkjøbing amt var det 'o. 1840 kun husmandskoner, der gjorde potter, og paa Varde- egnen var det ogsaa væsentlig smaakaarsfolk, der til sidst drev pottearbejdet. Bevægelsen synes paa de forskellige steder at være gaaet i samme retning: at frigøre sig for pottearbejdet, naar de øko- nomiske forhold tillader det. Gamle Marie Hangstrups liv kan ogsaa her spejle forhol- dene. 1 hendes barndomshjem var potterne en eksistensbetin- gelse, som de blev det i hendes eget hjem senere. De gav siden, de midler, der var nødvendige for at faa landbruget i gang, og da der saa var brug for alle kræfter ved et mere lønnende landbrug, opgav hun pottearbejdet. Netop saaledes gik det i almindelighed, at hun igen tog fat i saa høj en alder er et und- tagelsestilfælde. At der i en overganstid var modstridende anskuelser paa samme egn, hvorvidt man skulde holde fast paa det vante eller gribe det ny, er en selvfølge, og at disse kunde huses i samme gaard, viser følgende lille historie. Det var en kone, der bad sin mand om at tage et stykke smør med til købmanden, da han skulde til byen. Men hun fik det fortrædelige svar: „Fanden med di’ smør, do ku’ pass’ di’ potter!“ Med landbrugets opsving fulgte bedre kaar, hvilket bl. a. gav sig udslag i bedre og pænere udstyrede boliger, og større krav til renlighed og hygge. Her vilde man ikke have leret ind paa fjællegulvene. „Mange unge koner, som havde lært at gøre