Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

154 JYDEPOTTEN potter, vilde ikke mere, og mange mænd vilde ikke have deres koner til det“. Det var ikke „fint“ at gøre potter. En gammel pottekone sagde: „Æ pottepig’ waar den mest renfarre, for hun vasket sig, far hun gik te æ bord; æ sypig’ vasket sig, nær hun gik fraa æ bord, aa æ mandfolk vasket sig hverken far heller etter“. Der er dog ikke tvivl om, at potte- arbejdet til var en baade ubehagelig, kold og snavset bestilling, og man staar ikke ganske uden forstaaelse over for de unge piger, som engang skulde afløst de gamle, men som nu kunde faa anden beskæftigelse og slet ikke vilde lære at gøre potter. Men naar tilgangen til faget hørte op, saa var jo ogsaa jydepot- tens skæbne beseglet. Og det havde den nok været alligevel. Der var jo adskillige pottemagersker, som landbruget ikke lagde beslag paa, ogsaa de holdt op. Spørrer man dem om grunden, er svaret saa godt som alle vegne det samme, „a kund’ ett faa brændsel“. Sagen er den, at naar man skræller det øverste lag af heden, hvad man jo netop gjorde for at faa de rigtige tørv til potterne, saa forringer man i højeste grad dens dyrkningsværd. Selv om et stykke hede har været under kultur i mange aar, kan den, som har kendskab til dette forhold, nøjagtig afgrænse de styk- ker i en kornmark, hvor der tidligere har været gravet lyng- tørv. Kornet er paa disse steder i enhver henseende ringere. Og det var jo mængder af tørv, det drejede sig om. I 1832 brugtes f. eks. 208 læs tørv til brændingen af 13000 potter. Saa snart ovennævnte forhold var tilstrækkelig kendt, maatte det føre til tørvegravningens og dermed til pottebrændingens ophør. Paa Fyn lagde landbruget ogsaa større beslag paa kræf- terne, men her bidrog tillige en ringere efterspørsel, der og- saa havde sin aarsag i landbrugets blomstring, til virksomhe- dens aftagen. Her fremstilledes væsentlig sikar (mælkefade), da mejerierne kom, og hjemmekærningen ophørte, var der ikke mere brug for sikar, og med de faa gamle, som havde holdt fast ved pottearbejdet, uddøde virksomheden. Som forholdene laa, maatte landbrugets stærke fremgang volde den gamle pottebrændings undergang.