Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

156 JYDEPOTTEN forlangt af vedkommende, der „have formeent deres Ret grun- det i gammel Skik og Brug, ældre end den nugjældende danske Lov, samt i Øvrighedens stiltiende Samtykke“. Stiftamtmanden udtalte videre, at dette fabrikat ikke var at betragte som et produkt af haandværksflid, men som en industrigren, der var forbunden med jordbruget og udbredt ved den særegne lerart samt den overflødighed af brændsel, som jordlaget frembød, og at denne haandtering netop af man- gel herpaa ingensinde kunde lykkes i købstæderne, hvorfor den syntes at burde staa enhver aaben uden bevilling, saa meget mere som en koncession, der maatte meddeles alle og enhver, ophører at være en bevilling. Efter brevveksling med det kgl. generaltoldkammer og kom- mercekollegium meddelte kancelliet i skrivelse af 22. maj 1830 „til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjørelse", at der intet kunde være imod, at landboerne i de omhandlede distrikter fremdeles forfærdigede sorte og røde potter til af- sætning. Derefter fortsattes tilvirkningen, uden at nogen søgte at lægge den hindringer i vejen.