Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

UDTALELSER OM JYDEPOTTEVIRKSOMHEDEN EG har i de foregaaende afsnit jævnlig henvist til tidligere lite- ratur om jydepotter, dog væsentlig kun til realiteter, der kunde bidrage til at klarlægge de paagældende forhold om fabrikation, priser o. s.v. Den mere følelsesbetonede vurdering af virksom- heden, af arbejdets udførelse og af karrenes former og skønheds- værdi, har jeg derimod undgaaet. Det er dog ingenlunde, fordi saadannc udtalelser fattes eller er uden interesse ■— tværtimod. Adskillige af dem kunde ogsaa med fuld berettigelse været frem- ført paa andre steder, men de vilde da let nødvendiggjort, at man skulde tage stilling til dem, hvorved arbejdet kunde faa et pole- misk skær, der vilde forstyrre uden at gavne. Jeg har derfor fore- trukket her at give et lille samlet uddrag af forskellige for- fatteres udtalelser; om berettigelsen og værdien af den heri forekommende ros og dadel, vil læseren med kendskab til det foregaaende selv kunne dømme. Dr. og professor J. Cl. Tode er den første, som gør jyde- potten til genstand for omtale i en særlig artikel, der findes i „Nye Sundheds-Tidende“ 1783. Det hedder lier: „Kjøkkenkar, som ere uskadelige for Helbred, og som dog ikke ere alt for skrøbelige eller kostbare, ere en nødvendig Fornødenhed i en Husholdning, altsaa og en vigtig Artikel i en Stat. Det Land, som selv frembringer saadanne Kar, eier i denne Betragtning en Skat, en Skat, som er mere værd end nogen af alt det der tiener til at fornøje Overdaadighed og Forfængelighed. Og slig en sand Rigdom besidder Danmark i sine saakaldte Jydepotter, de nyttigste Kar paa Skorstenen, som man kan ønske sig. De ere got Kiøb, de kunne længe holde ud (naar man veed ret at behandle dem) og de giøre Sundhed ikke den ringeste Skade“. Tode fremhæver derefter jydepottens særegne gode egen- skaber, dens uangribelighed af fødemidlerne. „Da altsaa Karret