Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

UDTALELSER OM JYDEPOTTEVIRKSOMHEDEN 159 Veile Amt, eller om Pottemagerne ved Varde eller Randers kunde bringes til at lette sig Arbeidet ved fuldkomnere Red- skaber, var det vel ret brav, men neppe er dette Gjenstande at omtale, hvor saameget og langt vigtigere fordrer den første Opmærksomhed“. En saa affejende bemærkning om hele virksomheden var dog ret urimelig, naar Rawert selv havde set, at den var hovednæ- ringsvej for sine fleste udøvere. Naar man tillige betænker, at udførslen af jydepotter over Hjærting alene løb op til en værdi af 20000 rdl. i 1808, og i hver fald ikke var ringere ved 1820, saa forekommer udtalelsen dobbelt urimelig og at bunde i et mærkeligt fejlsyn hos den mand, der netop rejste med en un- dersøgelse af saadanne forhold for øje. Men Rawert ser aaben- bart ned' paa jydepottefabrikationen, vel fordi han fandt frem- gangsmaaden for primitiv og de uglaserede kar for ufuldkomne. Dette var dog ganske uberettiget. Det var jo netop paa Grund af sine særegenskaber, at jydepotten var saa efterspurt og skattet. At Rawert ogsaa senere ændrede syn, fremgaar af udta- lelser fra 1849 og 1850, da jydepottefabrikationen „leverer be- tydeligt Handelsprodukt“, og „Tilvirkningsmaaden, særegen i sin Art, er for mærkelig, til her at kunne forbigaaes“. hvor- efter han giver en kortere skildring af den. Paa lignende maade som Rawert tidligere har sikkert G. F. Ursin set paa virksomheden. Han gennemrejste 1831 og 1832 Jylland paa krys og tværs og beretter om baade handel, Indu- stri og husflid, ofte ret udførligt, men han nævner ikke med eet ord de sorte gryder, endda handelen over Hjærting ogsaa faar sin omtale. Det er samtidig med, at det i Ribe amts be- skrivelse hedder, at „Grydefabrikationen maa betragtes som en saare velgiørende Industrigreen“. Det var dog ikke kun de fremmede, der var utilfredse, ogsaa fra selve potteegnen kom kritik af baade fabrikations- maade og produkter. Da pastor Ramsing fra Ansager i „Hist, stat. Maanedstid. for Ribe Stift“ 1838—39 skriver om virksom- heden, giver han uforbeholdent sin misfornøjelse til kende. „Uden nogen Opmuntring, uden noget beskyttende Privi- legium er denne Industri opstaaet og har vedligeholdt og ud- bredt sig, fordi den svarede til Egnens Beskaffenhed og Tarv. Spørgsmaalet, om den ikke kunde naae større Udstrækning og Fuldkommenhed, paatrænger sig af sig selv. — -------At denne