Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

UDTALELSER ÖM JYDEPOTTEVIRKSOMHEDEN 161 man atter efter dem: „Af andre mere ordinaire Leerkar vare ingen udstillede, ei heller de bekjendte sorte Leerpotter, eller saakaldte Gryder, som fornemmeligen forfærdiges i Omegnen af Varde, ogsaa ved Randers, og i Mængde føres rundt om i Landet og til Hertugdømmerne“. Jydepotten kom dog ogsaa tidsnok paa udstilling. Det var haarde ord, de strænge dommere gav den, da den ved industri- udstillingen i Kjøbenhavn 1852 — vistnok første gang — viste sig paa en udstilling. Ganske vist meddeler „Nord. Penning- Magazin“ nr. 17 1851 „en fuldstændig Fortegnelse over de Kunst- og Industrigenstande, som fra vort Fædreland afsendes til denne overordentlige Udstilling“, og heri anføres fra C. Hage & Søn i Stege bl. a. „Prøver af de saakaldte Jydepotter. Disse brændte Leerkar, der tilvirkes i Jylland ved Huusindustri, ere udstillede paa Grund af deres Ejendommelighed. De udmærke sig herved, at de ikke ere forsynede med Glasur, men at de under Brændingen har været udsatte for en meget stærk Røg, der har gjennemtrængt Massen. De ere derfor fri for alle de Misligheder, som den paa simple Leerkar anvendte Blyglasur medfører, ere meget sunde Kogekar og i høj Grad priisbillige“. — Da jydepotterne imidlertid ikke findes opført i selve ud- stillingskataloget, maa de vel af en eller anden grund alligevel ikke være kommet med. Men 1852 udstiller H. S. Forums efterflg. i Varde og Bar- bara Nielsdatter i Fruerlund pr. Ribe jydepotter i Kjøbenhavn. „Dagbladet og derefter „Berl. Tid.“ skriver om fabrikationen af jydepotter, og videre „Om end hele denne Industri maa ind- rømmes at staae paa et saare ufuldkomment Trin, saa har dog deres Produkter en stærk Søgning, paa Grund af dets Priisbillig- hed og Hensigtsmæssighed. En kyndigere Drift, maatte vistnok her kunne frembringe et stort Resultat1.1, 1 udstillingsberetningen klages over, at ,,navnlig Jydepotter- ne stod paa samme Standpunkt som for 100 Aar siden“. Det fremhæves, at de er fortrinlige kogekar. ,,Det kan derfor næppe være Tvivl underkastet, at en fabrikmæssig Drift vilde give et heldigt Resultat“. M. L. Nathanson gav jydepotterne den laveste plads blandt pottemagerarbejdet, og endnu strængere var kunstdommeren N. L. Høyen, der i sit foredrag om „Skjønhed og Vindskibelighed“ ved det samtidige industrimøde 6. oktbr. harmfuldt udtalte: „Pot- temageriet er unægteligt i Fremgang, men Jydekarrene holde 11