Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

162 JYDEPOTTEN haardnakket fast paa de gamle Former, der knap ere bedre end dem, vi træffe hos de raaeste Stammer“. Som det ofte gaar, at et voldsomt slag til den ene side følges af et tilsvarende i modsat retning, saaledes ogsaa her. Den fuldstændige fordømmelse af jydepotterne blev aarsag til den mest uforbeholdne anerkendelse, der nogen sinde er ydet dem, en anerkendelse, der næsten former sig som en lovsang. Den fremkom i et lille selvstændigt skrift „Eftertale om Industri- udstillingen“ af C. Det har ikke været mig muligt at faa op- klaret, hvem der skjuler sig under mærket. Skriftet indledes med følgende tilegnelse: „Idet jeg tilegner Eder, jydske Pottemager-Piger, efterføl- gende Blade, er det fordi jeg i Eders Arbejde har fundet, hvad de fleste andre Gjenstande paa Udstillingen manglede og fordi jeg troer, at I ville være udholdende i det Gode. Læg Eder ikke paa Hjerte, hvad jeg i den fornuftige Berlingske Tidende saae udtalt, nemlig, at Formerne paa Eders Kar vare raae; men, at der vilde kunne fremkomme et stort Re- sultat af Eders Virksomhed; thi den Storhed, som der menes, vilde være Eders Ruin. Hold paa de gamle Former; men søg i dem at faae den størst mulige Brugbarhed og den største Liv- fuldhed. Værer overbeviste om, at Eders sorte Kar have langt højere virkelig Værdi end de fleste guldglindsende Porcelainer. Jeg ønsker Eder derfor Udholdenhed og iøvrigt alt godt. Eders ærbødige C.“ Af selve skriftet skal anføres: „Nu vil vel Alle og Pottemagerne med erklære Forfatteren for bindegal, naar han siger, at af Jydepotterne kan der læres meget. Og dog er det Tilfældet. Hvor simpelt er ikke Brugs- hensynet først taget og saa Formen indrettet derefter og livor livfuld bliver den ikke? Anstil den Prøve, at tage en Pande, en Skaal, en Gryde og hold ved Siden af et eller andet moderne Kar, selv et med Prætensioner, og man vil vist blive overbe- vist om det Liv, hine have i Modsætning til disse. Jeg troer, hvis man har et naturligt og fordomsfrit Øje, vil man indrømme mig, at jeg har Ret. Hvor er nu Grunden hertil? Ganske vist der, at Jydepigen tænker ikke paa at gjøre noget moderne; men paa at gjøre et Kar, som Erfaringen har lært hende, at det er meest brugbart, og derved bliver Formen livfuld. Hun har ingen ængstelige Fornemmelser, for at det ikke skal be-