Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

163 UDTALELSER OM JYDEPOTTEVIRKSOMHEDEN staae for den moderne Kritik, hun stræber ikke efter moderne Virtuositet, hun drejer sin Potte og dermed er hun færdig. Visselig kunde man ønske, at den fik en større Fuldendelse; men heller livfuld Raahed end død Politur. — Den græske Pottemager tænkte først paa Brugen og Formen, Udførelsen var Bisagen, skjøndt denne ofte er fuldendt, og bør være det; men den er ikke ængstelig. Saaledes see vi ofte Fingrens eller Modeller-Stokkens Tryk ved Paasætning af Ører o. s.v. Dette tillader den moderne Pottemager sig aldrig, han glatter om- hyggeligt Livet bort. Grækeren har de store Fortrin for Jyde- pigen, at han har Bevidstheden om Skjønheden, hvorimod det hos hende er ubevidst.“ Det var saa modsatte anskuelser, her kom til orde, at man kunde ventet en yderligere meningsudveksling. Denne udeblev dog, idet ingen optog den af C kastede handske. Selve jydepottetilvirkningen forblev naturligvis ganske upaa- virket af de faldne udtalelser. Paa industri- og kunstudstillingen i Kjøbenhavn 1872 udstillede gaardmand Chf. Mathiesen fra Vittarp ved Varde jydepotter, uden at disse dog fremkaldte særlige udtalelser. Da der i 1888 igen var udstilling i Kjøben- havn, var fabrikationen bleven saa sjælden, at man lod en af de gamle pottekoner optræde ved sit pottearbejde. Dette gen- tog sig atter ved kvindernes udstilling, og 1907 præsenterede man i Zoologisk Have „den sidste pottekone“ ved sit ar- bejde, altsaa en lidt forhastet „afskedsforestilling“. Da C. Nyrop 1872 skriver om porcelænstilvirkning og andre dermed beslægtede tilvirkninger, nævner han ogsaa „de saa kaldte Jydepotter, der i umindelige Tider ere udgaaede navnlig fra Egnen om Varde. Ved disse sorte Kar er der nu i og for sig intet Særeget, de ere hyppigt plumpe i Formen og daarligt brændte“. Af „Dansk Pottemageri“ (1882) fremgaar det imid- lertid klart, at det er gaaet Nyrop som andre, der kom i mere end overfladisk berøring med jydepottetilvirkningen, de opda- gede at baade virksomheden og karrene netop var særegne og omtale værd. Nyrop giver især værdifulde historiske oplysninger, m. h. t. tilvirkningen støtter han sig til Sehesteds i saa henseende langt fyldigere „Jydepotteindustrien“ (1881), en helt igennem sym- patisk skildring af „denne mærkelige Industri“. Sehested indleder med følgende linjer: „Jydepotter, dette i mange Retninger fortrinlige Produkt, der uagtet dets høist 11*