Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN 'ilvirkningen af jydepotter er i almindelighed betragtet som 1en slags husflid. Saaledes som man kender virksomheden fra nyere tid, og overhovedet saa langt som man gennem sikre kilder kan følge den tilbage, maa den dog rettest betragtes som en husindustri. Den er i denne tid drevet af faglærte arbejdere, for hvem den tit var det vigtigste eller eneste erhverv, ligesom den til tider har været hele sognes hovederhverv og i lang tid afgav produkter til en omfattende handel baade i ind- og udland, hvilket alt er skildret i det foregaaende. Det er imidlertid saare forstaaeligt, at folk uden kendskab til fabrikationens omfang dømte den som husflid; thi den var præget af en række af de for husfliden karakteristiske træk. Pottearbejdet var saaledes — selv under sin højeste blomstring udelukkende kvindearbejde, der øvedes i hjemmet; mate- rialets sammensætning og visse karformer er gennem tiden ret uforandrede. Redskaberne var yderst simple, og arbejdsmaaden var ganske den samme saa langt man kan følge den tilbage, og hvad der er meget sigende, den var saa primitiv, at det hele har kunnet udføres paa et af folkets ret tidlige kulturtrin. Baade Sehested og Nyrop fremsætter ogsaa den sandsyn- lige antagelse, at den nyere tids industriagtige jydepottetilvirk- ning er en fortsættelse af ’en tidligere husflidstilvirkning, der har været øvet over hele landet. Nyrop mener endog, at denne ligger ret nær op ad vor tid, han støtter sin opfattelse paa, at i Christian V.s danske lov (1683) nævnes blandt de haand- værkere, som har ret til at bo paa landet, „Pottemagere, som gjøre sorte Potter“. Da der i loven ikke er tale om noget specielt jysk, mener Nyrop heri at finde støtte for den op- fattelse, at virksomheden har „været kjendt mange andre Ste- der, ogsaa udenfor Jylland“, og da de sorte potter ikke har været nævnt i noget tidligere lovbud, slutter han videre, „at