Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORMNING OG BRÆNDING
45
brænding foretagne røgning eller smøgning af potterne var aarsag
til den sorte farve.
Herom skriver Sehested efter en kort omtale af selve bræn-
dingen: „Herved er at lægge Mærke til, at den graa (sorte) Farve
ogsaa kan tilvejebringes paa anden Maade. For henved 60
Aar siden indførtes nemlig fra Holland til Teglværkerne ved
Flensborgfjord, og derefter fra disse til danske Teglværker,
den Methode, ved hvilken man brænder graa Teglsteen, Fliser
og Mursteen af Rødleer og Mergelleer. Fremgangsmaaden er
den sædvanlige ved Brænding af Teglsteen, indtil Stenene ere
fuldbrændte. Til den Tid frembringes Farven derved, at alle
Teglovnens Fyrgange hurtigt fyldes med frisk Ellebrænde, med
Løv og Ris, hvorpaa Luften afspærres saavel ved Indgangen
til Fyrhullerne, som ved Udgangen paa Ovnen. Den derved
frembragte Røg gjennemtrænger Stenen paa en saadan Maade,
at de heelt igjennem blive graa.
Seet hen til dette, synes det at være Dampen fra Lyngrisene
paa Lyngtørven, der bevirker den graa Farve, og at den egent-
lige Grund til, at Potten bliver broget paa det Sted, hvor
Ilden brænder i Lue, er den, at Luften har Adgang til dette
Sted, saa at Dampen af Risene ikke trænger ind i Pottens
Masse.“
Nu ligger spørgsmaalet om karrenes farve fuldt oplyst gen-
nem franskmanden L. Franchets værk Ccramiquc primitive, der
giver en paa indgaaende undersøgelser og eksperimenter hvi-
lende redegørelse for det primitive pottemageri, for lerarternes
bestanddele og de kemiske proceesser, der foregaar under bræn-
dingen, og som betinger den for dette pottemageris produkter
saa karakteristiske farve, der svinger mellem sort og brunt,
og kendes fra lerkar fra de forskelligste egne af kloden.
Det maa her — paa grundlag af disse undersøgelser
være nok at oplyse, at det er lerets jærnilteforbindelser, der
foraarsager karrenes mørke farve, naar de brændes ved lav
varmegrad — mellem 400 ° og 800° — og i en afiltende (redu-
cerende) flamme, hvorimod det samme produkt vilde faa rødlig
farve i en iltende flamme. Som allerede tidligere nævnt var man
godt klar over, at begge resultater kunde fremkomme ved for-
skellig fremgangsmaade; men det er først Franchet, der har
fundet og oplyst aarsagerne dertil.
Soltørrede kar og ligeledes kar, der kun har været udsat
for ringe paavirkning af ilden, kan atter opsuge vand, og ler-