Mælkeri-Bakteriologi

FORORD TIL FØRSTE UDGAVE Endskønt Mælkerilære kun har existeret som selvstændig Videnskab i faa Aartier, er den dog allerede svulmet op til en saadan Størrelse, at det er vanskeligt for den enkelte al følge med i alle Detailler. Og intet er naturligere end denne Udvikling i en praktisk Fremskridtsperiode, som den, vi befinder os i; thi Mælk er en Livsbetingelse for Børn saa- vel som for andre Pattedyrunger, og Mælk og Mælkeriprodukter ved- bliver ogsaa for voxne Mennesker at høre til de bedste Næringsmidler. Naar det nu tilmed mange Steder er Mælkeribruget, der bærer Land- bruget, ja er Landets Hovederhverv som f. Ex. her i Danmark, saa kan del ikke undre, at der gøres.indgaaende Studier over selv de ringeste Ting, der kan influere derpaa. Foruden Læren om Malkekvægets Røgt og Pleje omfatter Mælkeri- læren tre forskellige Afsnit: 1. Den historisk beskrivende Del, som skildrer de Metoder, Red- skaber og Maskiner, der har været anvendt igennem Tiderne, saavel som Produktions- og Afsætningsforhold. 2. Den kemiske Del, der omhandler Mælkens og Mælkeriproduk- ternes Bygning, fysiske Egenskaber, kemiske Sammensætning og de Metoder, som anvendes til at bestemme Mængden af de enkelte Bestanddele. 3. Den bakteriologiske Del, der beskriver de vigtigste af de Fak- torer, som ødelægger Mælk og Mælkeriprodukter eller omvendt bibringer dem deres værdifulde Egenskaber. Medens den videre Udvikling af Maskinerne og Handelen vel nær- mest maa blive Praktikernes (særlig Maskinfabrikanternes og Handels- mændenes) egen Opgave, saa kan Mælkerikemien og Mælkeribakterio- logien kun fremmes ved videnskabelige Undersøgelser. Mælkerikemien har imidlertid allerede nu naaet en saadan Udvikling, at der for Praxis kun yderst langsomt kan ventes noget nyt ad denne Vej. Anderledes derimod med Mælkeribakteriologien, der endnu er i sin Vorden. Her lindes stadig mange Gaader, hvis Løsning vil bidrage til bedre For- staaelse af den daglige Gerning og forhaabentlig ogsaa bringe virkelige Fremskridt. At give en kort og klar Fremstilling af, hvad vi ved paa dette sidste Omraade er denne Bogs Opgave. Allerede i Aaret 1906, da jeg paa Gehejmekonferensraad G. A. Hagemanns Initiativ fik en Lærestol her i Landet, indsaa jeg, at først ved at skrive en Mælkeribakteriologi, vilde min Virksomhed komme til at gavne der, hvor der var mest Brug* for den. Opgaven var imidlertid vanskeligere, end jeg havde tænkt mig, paa Grund af de mange modstridende Anskuelser; og endskønt jeg selv