Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ALMINDELIG DEL
I. Mikroorganismer og Gæringsprocesser.
Ved MIKROORGANISMER eller Mikrober i'orstaas alle Organismer,
der er saa smaa, at de ikke kan ses med blotte Øje. De har derfor væ-
ret skjulte for Menneskeheden, indtil man lærte at fremstille stærke
Forstørrelsesglas og den Kombination deraf, som kaldes Mikroskop.
De første Bakterier blev iagttagne 1675 af den hollandske Optiker Leeu-
wenhoek, men nogen nærmere Kendskab til Bakteriernes Egenskaber
fik man dog først i den sidste Tredjedel af det forrige Aarhundrede
efter Pasteur s banebrydende Arbejder. Bakteriologien er saaledes en
helt ny Videnskab, der ikke desto mindre allerede har foraai’saget en
fuldkommen Omvæltning i Lægevidenskaben som i Gæringsindustrien,
hvortil ogsaa Mælkeribruget maa regnes.
For Gæringsindustrien er kun de tre Grupper af Mikroorganismer:
Bakterier, Gær- og Skimmelsvampe af Interesse. De egentlige- Bakte-
rier og Gærsvampe er encellede, Skimmelsvampene derimod som
Regel flercellede. Ogsaa encellede Organismer kan være kædede
sammen til Gelleforbund, men alle Cellerne vil her være af fuldkom-
men samme Beskaffenhed (udover den Forskel som forskellig Alder
og Ernæringstilstand foraarsager) og derfor ingen Arbejdsdeling vise
som hos Skimmelsvampene, hvor man maa skelne mellem Myceliet (Fig.
9 a), der staar i Ernæringens Tjeneste og af den Grund gennemvæver
Næringssubstratet1), og de frugtbærende Traade (Fig. 9 c), der i Rege-
len rager op i Luften, saaledes at Frugterne, Sporene, let kan føres
andre Steder hen ved Hjælp af Lufttrækket.
MIKROORGANISMERNES STØRRELSE angives i Mikron, der
skrives p2) og betyder 1/1000 mm. Bakteriernes Celler er som Regel 0.5—
2 p tykke. Man forstaar bedre deres Lidenhed, naar man forestiller
sig, at der er Plads til over en Milliard (1000,000,000) middelstore Bak-
terier i en mm3 (a: i en Tærning, der kun er en Millimeter paa hver
Led). Af det efterfølgende Billede vil det ses, at Gær- og Skimmel-
svampenes Celler gennemgaaende er 5—10 Gange saa store som Bak-
teriernes3).
Væxt og Formering.
En Bakteriecelle, der befinder sig under gunstige Betingelser, vil
hurtig naa sin maximale Størrelse (hvorved den ofte antager en noget
langstrakt Form), hvorpaa den danner en Skillevæg paa tværs af Læng-
deretningen, og Modercellen deles saaledes i to lige store Dottreceller,
]) Ved Substrat forstaas slet og ret det Stof, som Mikroorganismerne voxer paa
eller i, hvad enten det er fast eller flydende.
2) p, det græske m. udtales My.
s) Hvor her er Tale om Størrelser eller Forstørrelser anvendes kun lineære
Maal. Volumenforstørrelsen er den lineære Forstørrelse i tredje Potens.