Mælkeri-Bakteriologi

10 der atter strækker og deler sig o. s. v. Denne Formeringsmaade kaldes Tværdeling eller Spaltning. I Modsætning dertil formerer Græssvam- pene sig i Regelen ved Knopskydning o: ved Udposninger, der lidt efter lidt voxer ud til Modercellens Størrelse (Fig. 4). Hos Skimmelsvampene fin- soni Regel Spidsvækst lige- hos de højere Planter, idet kun er Myceliets yderste Fig. 3. Aim. Penselskimmel. Penicilliuni glaucum (efter Thom). des som det Celler, der kan formere sig, og dette foregaar oftest ved Tvær- deling, sjældnere ved Knopskyd- ning. Fig. 1. Eddikesyrebakterier. Bacterium aceti (efter Hansen). Fig. 2. Ølgær. Saccharomyces cerevisiae (efter Hansen). Alt 1000 Gange forstørret (,000/i). SPOREDANNELSE. Ligesom de højere Planter danner Frø, saa- ledes danner mange Mikroorganismer Sporer, der er bestemte til at vedligeholde Arten under ugunstige Forhold. De er derfor mere mod- standsdygtige overfor Udtørring, Giftstoffer og højere Temperatur end de almindelige Celler. Sporerne er enten endogene eller e x o g e n e, o: de dannes enten inden i en Celle eller snøres af ved Enden af en Celle. Hos Bakterierne kendes kun Endosporer, og der dannes kun en Spore i hver Celle. Hvis Cellen buldner ud paa det Sted, hvor Sporen