Mælkeri-Bakteriologi

keligt deraf, hvorfor det er overflødigt at sætte dem særskilt til Nærings- vædskerne. Klor og Natrium er kun uundværlige for de Mikroorganis- mer, der normalt lever i stærkt kogsaltholdige Vædsker, saaledes for Havbakterier og for mange patogene Bakterier (Sygdomsbakterier). Ligesom andre Organismer kan ogsaa Mikroorganismerne dække deres Behov af Svovl, Fosfor, Klor og af alle de nævnte Metaller i Form af rent uorganiske Salte. I Planteaske findes alle disse Salte i det rette Forhold, og man har derfor ogsaa tidligere brugt at sætte Planteaske til Næringssubstraterne. Dyrker man Mikroorganismer i Mælk eller Kød- eller Planteextrakter, saa vil disse Vædsker som Regel indeholde en tilstrækkelig Mængde af de nødvendige Salte. KVÆLSTOFNÆRINGEN. Mikroorganismerne kan efter deres For- hold til Kvælstofnæringen deles i to Hovedgrupper, i dem, der kan nøjes med uorganiske Kvælstofkilder alene, og i dem, der behøver or- ganiske Kvælstofkilder. Enkelte af den første Gruppes Bakterier kan udnytte Luftens Kvælstof og derved berige Jordbunden med Kvælstof- forbindelser, der kan komme Planterne til Gode. Hovedmassen af denne Gruppes Mikroorganismer kræver dog salpetersure Salte eller Ammoniak for at trives. Hertil hører de typiske Vandbakterier, Ed- dikesyrebakterierne og mange Gær- og Skimmelsvampe. Til den an- den Gruppe Mikroorganismer, der ikke voxer uden Æggehvidestoffer eller deres nærmeste Nedbrydningsprodukter, hører mange Forraad- nelsesbakterier og de ægte Mælkesyrebakterier. KULSTOFNÆRINGEN. Ogsaa efter Mikroorganismernes Forhold til Kulstofnæringen kan de deles i to Grupper, i dem, der kan nøjes med uorganiske Kulstofkilder, og i dem, der kræver oiganiske Kulstof- kilder. Af den første Slags Mikroorganismer kendes endnu kun faa Arter. Saaledes kan de Bakterier, der i Jordbunden ilter Ammoniak til Salpetersyre, ligesom de grønne Planter nøjes med Luftens Kul- syre som eneste Kulstofkilde. I Modsætning til de grønne Planter udnytter de imidlertid Kulsyren bedst i Mørke, thi som alle Bak- terier taaler de ikke det direkte Sollys. Hovedmassen af Mikro- organismerne behøver organiske Kulstofkilder. Da Æggehvidestoffer indeholder Kulstof, vil enkelte Forraadnelsesbakterier paa samme Maade som de kødædende Dyr kunne udnytte denne Kvælstofkilde ogsaa som Kulstofkilde. Som Regel forlanger Mikroorganismerne særlige Kul- stofkilder, Kulhydrater, Alkoholer eller organiske Syrer, og de er ofte ganske overordentlig kræsne i deres Valg, saaledes at de kun voxer, naar de har ganske bestemte Sukkerarter til deres Raadighed. Dette Forhold kan med Fordel benyttes til at skelne forskellige ens udseende Bakterier fra hverandre. ILTNÆRINGEN. Ilt saavel som Brint optager Mikroorganismerne med alle de andre Næringsstoffer og med Vandet. Sidstnævnte Stof er selv at betragte som det allervigtigste Næringsmiddel, idet c. 4/5 af Mi- kroorganismerne er Vand, og Vandet tjener som Opløsnings- og Trans- portmiddel for alle de øvi'ige Næringsstoffer; uden Vand hører al Livs- virksomhed op. Ligesom Dyrene og Planterne kan de fleste Mikro- organismer ogsaa udnytte Luftens Ilt direkte. Fuldt ud samme Rolle som overfor de højere Organismer spiller Ilten dog kun for et Mindre- tal, idet de allerfleste Mikroorganismer kan undvære fri Ilt helt eller delvis i kortere eller længere Perioder af deres Liv, naar de har de nødvendige Energikilder til deres Raadighed, og paa enkelte Bakte-