Mælkeri-Bakteriologi

30 som lysende Legemer paa sort Grund. Ønsker man at opbevare et Præparat, saa tørres det efter Farvningen og kittes til Objektglasset ved Hjælp af en Draabe Kanadabalsam, der lidt efter lidt bliver fast. IL Bakterier. I Modsætning til Gær- og Skimmelsvampene udmærker mange Bakterier sig ved at være bevægelige, og Bevægelsen udføres som Re- gel ved Svingtraade (Gilier), der udgaar fra Protoplasmaet. Disse kan være anbragte i Bakteriernes ene Ende eller jævnt fordelte over hele Overfladen. I det første Tilfælde skelner man mellem monotriche og lofotriche Bakterier, alt eftersom Cellerne er udstyrede med en en- kelt Svingtraad eller med et helt Knippe; i det andet Tilfælde benæv- nes Bakterierne peritriche. Et stort Antal Bakterier synes dog at være ubevægelige paa alle Udviklingstrin og har derfor sandsynligvis in- gen Svingtraade, og desværre lykkes det kun at faa Øje paa disse yderst tynde Traade ved Hjælp af komplicerede Farvemetoder, der un- dertiden slaar fejl. Der er ellers ingen Tvivl om, at vi i Svingtraade- nes Anordning har det allervigtigste morfologiske10) Kendetegn, hvor- paa Bakteriernes Klassificering i første Linie bør bygges. De mo- notriche og lofotriche Bakterier kræver saaledes gennemgaaende langt mindre kompliceret Næring og er i Overensstemmelse dermed for- trinsvis Vandbakterier, medens de peritriche Bakterier er typiske Gæ- ringsorganismer11). Bacterium pyocyaneum, monotrich (efler Migula) Fig. 26. Bacterium syncyaneum, lofotrich (efter Migula) 1000/i. Fig. 25. Efter Formen inddeles Bakterierne i Kugle-, Stav- og Skruebakte- rier. Da de førstnævnte ingen Længderetning har, vil Spaltningen kunne finde Sted efter alle tre Rumretninger, og man kender i Virke- ligheden ikke blot Kuglebakterier, der kun deler sig efter en Retning, 10) Morfologi = Formlære. n) Orla-Jensen. Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. Videnskabernes Selskabs Oversigter 1908. Nr. 5.