Mælkeri-Bakteriologi

31 men ogsaa saadanne. der deler sig efter to eller tre Retninger De be- nævnes henholdsvis STREPTOCOCCUS, MICROCOCCUS og SARCINA. Hvis Kokkerne bliver hængende sammen efter Spaltnigerne, saa faas Celleforbund, der ligner henholdsvis Perlesnore, Tetrader (Firkanter af 4 Kugler) eller Vareballer. Kokker, der hænger sammen to og to, kaldes Diplokokker, og Kok- ker, der klumper sig sammen i uregelmæssige (drueklaselignende) Fig. 27. Bacterium typhi, peritrich. (efter Migula) 1000/i. Fig. 28. Bacterium vulgare, peritrich (efler Migula) Hobe, benævnes Stafylokokker (Druekokker). Disse sidste Betegnelser nar dog ingen systematisk Betydning. De Kokker, der deler sig efter flere Retninger, strækker sig i Regelen ikke før Spaltningen og fremstiller derfor i Delingsøjeblikket to Halvkugler. Ogsaa mange Streptokokker strækker sig ikke før Spaltningen og kommer saaledes til at danne Kæ- der, hvis enkelte Led er bredere end lange (skiveformede Led). Andre Fig. 29. Forskellige Kokker (efter Fliigge) 1000/i. Streptokokker strækker sig derimod tydeligt og danner derved ovale ja til Tider stavformede Led. Hertil hører Mælkens hyppigst forekom- mende Mælkesyrebakterie, Bacterium lactis. Stavbakterieme deles i Slægterne BACTERIUM og BACILLUS. Op- rindelig forstod man ved Baciller Langstave, senere (efter Migula) be- vægelige Stave og nu i Reglen sporedannende Stave. Skruebakterierne, der altid er bevægelige, deles, eftersom de kun danner en enkelt Vridning eller mere eller mindre fuldstændige Skrue- gange, i Slægterne VIBRIO og SPIRILLUM. Medens Vibrionerne er monotriche, er Spirilierne lofotriche.