Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Til disse egentlige Bakterier slutter sig SVOVLBAKTERIERNE
TR A ADB ARTERIERNE og STRAALESVAMPENE. Svovlbakterierne
findes overalt, hvor der udvikles Svovlbrinte, saaledes ogsaa i den
raadne Tang ved vore Kyster, og de omdanner denne giftige Luftart til
de for Planterne nødvendige svovlsure Salte. Der kendes farveløse og
rode Arter i alle mulige Former. Traadbakterieme er ligesom de fore-
gaaende ægte Vandbakterier. De er fastsiddende, og deres ydre Celle-
lag danner Skeder, hvori der kan aflejre sig store Mængder Jærn. De
kan forstoppe Vandledninger og bidrage til Dannelsen af Myremalm.
Fig. 32. Actinomyces bovis (efter Bostrøm) 1000/i.
Straalesvampene eller Actinomijceterne danner paa en. Maade
Overgangen til Skimmelsvampene (specielt til Mycomyceterne), idet
deres Celler paa den ene Side er lige saa tynde som de øvrige Bakte-
riers og paa den anden Side har Forgreninger og afsnører Oidier. De
er meget udbredte i Jordbunden og bidrager til Dannelsen af den ty-
piske Jordlugt. De kan udvikle sig i Smør og frembringer da ogsaa
her en lignende Lugt12). En Art Actinomyces bovis (Fig. 32) fremkal-
der Actinomycose hos Kvæget. Difteri- og ganske særlig Tuberkel-
bakterierne er nær beslægtede.
I Mejeribruget er det næsten udelukkende Kugle- og Stavbakterier,
som vi støder paa, og det bliver derfor særlig disse, vi kommer til at
beskæftige os med. Spiri lierne er som Traadbakterieme ægte Vand-
bakterier, der er vanskelige at dyrke kunstigt. Af Vibrioner skal kun
nævnes den bekendte Koleravibrion (Fig 30).
Mælkesyregæringen.
Vi skal nu, som naturligt er, først og. fremmest omtale Mælkesyre-
gæringen og dens Bakterier. Ved den ægte Mælkesyregæring
opstaar næsten udelukkende Mælkesyre af det forgærede Sukker. De
vigtigste af Biprodukterne er Kulsyre og Eddikesyre. Medens en ken-
delig Kulsyreudvikling er Tegn paa at Mælkesyrebakterierne staar i de-
res fulde Livskraft, saa dannes der kun nævneværdige Mængder Ed-
dikesyre, naar Gæringen trækkes i Langdrag, eller naar Bakterierne ud-
sættes rigeligt for Luften, altsaa naar Vædsken luftes stærkt før Gæ-
ringen eller gives en uforholdsmæssig stor Overflade. Ved d e n u æ g t e
Mælkesyregæring dannes derimod altid en betydelig Mængde
flygtige Syrer, Luftarter og andre Biprodukter saasom Ravsyre og Al-
kohol. Da man i Mælkeribruget kun har Brug for ægte Mælkesyregæ-
12) Orla-Jensen: CentralMatt f. Bakteriologie, IL Abt., 1902, Bd. 8, S. 250.
Orla-.Tensen: Mælkeribakteriologi. 3