Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
33 Til disse egentlige Bakterier slutter sig SVOVLBAKTERIERNE TR A ADB ARTERIERNE og STRAALESVAMPENE. Svovlbakterierne findes overalt, hvor der udvikles Svovlbrinte, saaledes ogsaa i den raadne Tang ved vore Kyster, og de omdanner denne giftige Luftart til de for Planterne nødvendige svovlsure Salte. Der kendes farveløse og rode Arter i alle mulige Former. Traadbakterieme er ligesom de fore- gaaende ægte Vandbakterier. De er fastsiddende, og deres ydre Celle- lag danner Skeder, hvori der kan aflejre sig store Mængder Jærn. De kan forstoppe Vandledninger og bidrage til Dannelsen af Myremalm. Fig. 32. Actinomyces bovis (efter Bostrøm) 1000/i. Straalesvampene eller Actinomijceterne danner paa en. Maade Overgangen til Skimmelsvampene (specielt til Mycomyceterne), idet deres Celler paa den ene Side er lige saa tynde som de øvrige Bakte- riers og paa den anden Side har Forgreninger og afsnører Oidier. De er meget udbredte i Jordbunden og bidrager til Dannelsen af den ty- piske Jordlugt. De kan udvikle sig i Smør og frembringer da ogsaa her en lignende Lugt12). En Art Actinomyces bovis (Fig. 32) fremkal- der Actinomycose hos Kvæget. Difteri- og ganske særlig Tuberkel- bakterierne er nær beslægtede. I Mejeribruget er det næsten udelukkende Kugle- og Stavbakterier, som vi støder paa, og det bliver derfor særlig disse, vi kommer til at beskæftige os med. Spiri lierne er som Traadbakterieme ægte Vand- bakterier, der er vanskelige at dyrke kunstigt. Af Vibrioner skal kun nævnes den bekendte Koleravibrion (Fig 30). Mælkesyregæringen. Vi skal nu, som naturligt er, først og. fremmest omtale Mælkesyre- gæringen og dens Bakterier. Ved den ægte Mælkesyregæring opstaar næsten udelukkende Mælkesyre af det forgærede Sukker. De vigtigste af Biprodukterne er Kulsyre og Eddikesyre. Medens en ken- delig Kulsyreudvikling er Tegn paa at Mælkesyrebakterierne staar i de- res fulde Livskraft, saa dannes der kun nævneværdige Mængder Ed- dikesyre, naar Gæringen trækkes i Langdrag, eller naar Bakterierne ud- sættes rigeligt for Luften, altsaa naar Vædsken luftes stærkt før Gæ- ringen eller gives en uforholdsmæssig stor Overflade. Ved d e n u æ g t e Mælkesyregæring dannes derimod altid en betydelig Mængde flygtige Syrer, Luftarter og andre Biprodukter saasom Ravsyre og Al- kohol. Da man i Mælkeribruget kun har Brug for ægte Mælkesyregæ- 12) Orla-Jensen: CentralMatt f. Bakteriologie, IL Abt., 1902, Bd. 8, S. 250. Orla-.Tensen: Mælkeribakteriologi. 3