Mælkeri-Bakteriologi

37 Fig. 35. Thermobacteriuln helveticuni fra Emmentalerost (efter Freudenreich) 10u0/i. Fig. 36. Caseobaeterium mdgare fra dansk Mejeriost. 1000/i. 2. STREPTOKOKKERNE voxer som Regel ud til lange Kæder, naar de dyrkes i Bouillon, medens de i Mælk og paa faste Substrater kan have meget forskelligt Udseende. De danner sjældent stort niere Syre end %~3Å °/0> o: Hge hvad der skal til for at faa Mælk til at lobe sammen. De er mindre luftsky end Stavene og voxer derfor godt paa Gelatinepladei', dog uden at brede sig paa Overfladen. Naar undtages den nedenfor nævnte gelatinesmeltende Art er Streptokokkernes Evne til at spalte Kasein som Regel ikke særlig fremtrædende, og den mistes let helt, hvis Bakterierne ikke dyrkes i Mælk. Deres Optimaltemperatur er i Reglen 30°, og mange af dem voxer ikke over 37°. De kan deles i Slægterne Streptococcus, Coccus, Lactococcus og Betacoccus. De tre forste, hvis Repræsentanter alle danner Højremælkesyre, staar hver- andre meget nær, medens Betakokkerne, der danner Venstremælkesyre og ofte Luft og andre Biprodukter (saaledes Mannit), rimeligvis horer til et helt andet Sted i Bakteriesystemet, Af egentlige Streptokokker skal vi nævne S. thermophilus (Fig. 39), S. lacticus (Fig. 37 og 38), S. mastitidis og S. pyogenes. Først- nævnte meget uregelmæssige Streptokok isoleres let af Mælk, der har været opbevaret ved høj Temperatur. Den trives bedst ved Blod- temperaturen. Størst Interesse knytter sig til S. lacticus, der anven- des til Flødens Syrning, den voxer ikke ved Blodtemperaturen, men bedst ved 25°—30°. Slimdannede Varieteter heraf er den S. 14 og 15 afbildede Langmælksbakterie og S. hollandicus23), der fandtes i den lange Valle, der en Tid lang blev benyttet til Fremstilling af Edamerost. S. mastitidis (S. agalactiae), der er en kraftig Syredanner i Mælk, frembringer Yverbetændelse (Mastitis) hos Koerne. I Mod- sætning til S. lacticus forgærer den baade Rorsukker og Maltose. S. pyogenes, der ikke koagulerer Mælk, er et Samlenavn for en hel Del patogene Streptokokker, der frembringer Bylder og mange andre Syg- domme hos Dyr og Mennesker. -3) Langmælksbakterien (7'å’tø/d/Z-sbakterien) er først beskrevet af Gerda Tro'ili Petersson under Navnet Bacterium lactis longi (Zeitschrift flir Hygieine und Infektionskrankheiten 1899, Bd. 32, S. 361) og Langvallebakterien først af Weigmann (Milchzeitung 1889, Bd. S. 18).