Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
ges fat, naar de tommes. Spandene bør derfor paa Vognene overdækkes
med Presenninger, og Leverandørerne bor ikke stille dem i Vejsnavset,
men paa et rent Bræddeunderlag.
En ikke uvæsentlig Infektionskilde har man i FLUERNE, der brin-
ger Mikroorganismer med fra de Steder, hvor de sidst sad. I Staldene
bekæmpes Flueplagen bedst ved at fjærne Gødningen saa hyppigt som
muligt og ved at ophænge flade Skaale af emailleret Blik med Forma-
lininælk (4 Spiseskefulde Formalin pr. Liter skummet Mælk) under
Loftet.
For at faa FRISK LUFT i Stalden under Malkningen, maa der luf-
tes godt forinden, og man bør under selve Arbejdet lade saa mange
Døre som muligt staa aabne, hvad der ogsaa giver Lys. Strigling og
Børstning af Køerne, Mugning og Fodring bør derimod ikke foretages
lige før eller under Malkningen, da der herved hvirvles Støv op. Na-
turligvis vilde det have sine Fordele at børste3) Koernes Bug og Inder-
laar umiddelbart før Malkningen. Det herved dannede Støv undgaas dog
Fig. 54. Gurlers og Stadtmiillers Malkespande (efter Conn).
kun, saafremt man har et særskilt Malkelokale. Fig. 53 viser et saa-
dant, der anvendes paa Fauerholm ved Hillerød, hvorfra Kobenhavns
Mælkeforsyning faar sin fineste Mælk, der kaldes Ismælk, fordi den
malkes ned paa en Kuldeblanding, der befinder sig i Bunden af den
af Grosserer Busck konstruerede Malkespand4)-
Som Regel sies Mælken paa Gaardene, hvorved de groveste Smuds-
dele skilles fra. Med Ulanders Si5), hvor der filtreres igennem en Vat-
skive, fjernes ogsaa Størstedelen af de finere Smudspartikler. Selv om
denne Si er kostbar at anvende, fordi man maa kassere Vattet, saasnart
det er forstoppel, saa er den dog meget at anbefale, idet det har langt
større Værdi at fjerne Snavset strax end forst senere paa Mejeriet, hvor
de opløselige Bestanddele og alle Bakterierne er bievne fordelte i Mæl-
ken ved den Rystning, som finder Sted under Kørselen. Allerbedst er
det helt at hindre, at Snavset kommer i Mælken ved at overbinde selve
Malkespanden med et Siklæde, saaledes som det er gjort paa Gurlers
3) Ved Fremstillingen af den amerikanske »certified milk« bliver Køerne ofte
støvsugede.
1) Bøggild: Mælkeribruget i Danmark, 4. Udg. Fig. 191, S. 324.
5) Bøggild: Mælkeribruget i Danmark, 4. Udg. Fig. 193, S. 325.