Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
ste bidrager til Aromaen, men spiller forøvrigt en underordnet Rolle.
Hovedsagen er Mælkesyrebakterierne, hurtigvoxende Streptokokker og
stærkt syrnende Stave. De første, der er mindre luftsky, forbereder
Vejen for de sidste. Mazunstaven danner Højremælkesyre, og den allerede
omtalte Yoghurtstav Venstremælkesyre. God YOGHURT faas ved at koge
eller pasteurisere god Mælk, afkøle til 50°, pode med de rette Bakterier
(Gæren kan undværes) og fordele paa Flasker, der opbevares ved 40°.
Ved højere Temperaturer tager Stavene Overhaand og ved lavere Kok-
kerne. Saasnart Mælken er løbet sammen, afkøles den i rindende Vand
°g lægge paa Is. Det gælder om at afbryde Syrningen paa det rette Tids-
punkt, thi ellers bliver Yoghurten for sur. Undertiden inddampes Mæl-
ken før Podningen til det halve Volumen, hvorved Yoghurten bliver
mere nærende, men til Gengæld mindre forfriskende. Efter Metschni-
koff’s Mening skal Yoghurtstaven i højere Grad end andre Mælke-
syrebakterier virke hæmmende paa Tarmens Forraad-
n e 1 s e s b a k t e r i e r og derved fore-
bygge Fordøjelsesforstyrrelser, Gigt,
Forkalkning og i det hele bidrage
til, at man lever længere. I Bulga-
rien skal der da ogsaa være mange
Hundredaarige. Da de Heste gerne
vil opnaa en høj Alder, er det intel
Under, at Yoghurten har gjort sit
Sejrslog over hele den civiliserede
Verden. Folk spiser ikke blot Yog- «w
hurt, men ogsaa Yoghurttabletter,
der ofte slet ingen levende Mælke-
syrebakterier indeholder, men næ-
sten altid Bacillus mycoides eller
andre Sporedannere. Hvorvidt Ther-
mobactei Ulm blllgai h um OA ei hovedet Fjg. 60. Bacterium bifidum, tydelig forgrenet,
lader sig akklimatisere i Tarmkana- Fra Fæces af et Flaskebarn «x»,i.
len hos Dyr55) og Mennesker synes
meget tvivlsomt. Det er ikke lykkedes Forfatteren at genfinde denne
B&kteiie i sin eller andre Voxnes P'æces selv efter den daglige Nydelse
af større Mængder Yoghurt. Ej heller i Fæces af et Flaskebarn, hvis
Mælk til Stadighed podedes med et Par Draaber Yoghurt56 57), var det mu-
ligt at se denne let kendelige Stavform. Ved at udsaa lidt af denne Fæ-
ces i Mælk, der blev holdt ved 45°, lykkedes det imidlertid at faa Yog-
hurtstaven endog i Renkultur. Naturligere vilde det være at tilføre Tar-
men netop de Mælkesyrebakterier, som under normale Forhold er frem-
herskende deri, nemlig den obligat anaerobe Stavform, Bacterium bifi-
dum (Bacillus bifidus, Tissier)51) og forskellige Streptokokker, der efter
Forfatterens Undersøgelser nærmest slutter sig til Slægten Coccus og til
Lactococcus thermophilus. De almindelige Tykmælks- og Kærnemælks-
bakterier (Laktokokkerne og Streptococcus lacticus) trives ikke i den
55) Hull og Bettger har saaledes fundet, at Thermobacterium bulgarieum slet ikke
lader sig akklimatisere i de hvide Rotters Tarmkanal. Centralblatt f. Bakterio-
logie, I. Abt. 1914, Bd. 75, S. 219.
56) En saadan ringe Yoghurttilsætning virker afførende og er sikkert uskadeligere
end andre Afføringsmidler.
57) Recherches sur la flore intesiinale normale et pathologique du nourrison, Pa-
ris 1900.