Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
85 ste bidrager til Aromaen, men spiller forøvrigt en underordnet Rolle. Hovedsagen er Mælkesyrebakterierne, hurtigvoxende Streptokokker og stærkt syrnende Stave. De første, der er mindre luftsky, forbereder Vejen for de sidste. Mazunstaven danner Højremælkesyre, og den allerede omtalte Yoghurtstav Venstremælkesyre. God YOGHURT faas ved at koge eller pasteurisere god Mælk, afkøle til 50°, pode med de rette Bakterier (Gæren kan undværes) og fordele paa Flasker, der opbevares ved 40°. Ved højere Temperaturer tager Stavene Overhaand og ved lavere Kok- kerne. Saasnart Mælken er løbet sammen, afkøles den i rindende Vand °g lægge paa Is. Det gælder om at afbryde Syrningen paa det rette Tids- punkt, thi ellers bliver Yoghurten for sur. Undertiden inddampes Mæl- ken før Podningen til det halve Volumen, hvorved Yoghurten bliver mere nærende, men til Gengæld mindre forfriskende. Efter Metschni- koff’s Mening skal Yoghurtstaven i højere Grad end andre Mælke- syrebakterier virke hæmmende paa Tarmens Forraad- n e 1 s e s b a k t e r i e r og derved fore- bygge Fordøjelsesforstyrrelser, Gigt, Forkalkning og i det hele bidrage til, at man lever længere. I Bulga- rien skal der da ogsaa være mange Hundredaarige. Da de Heste gerne vil opnaa en høj Alder, er det intel Under, at Yoghurten har gjort sit Sejrslog over hele den civiliserede Verden. Folk spiser ikke blot Yog- «w hurt, men ogsaa Yoghurttabletter, der ofte slet ingen levende Mælke- syrebakterier indeholder, men næ- sten altid Bacillus mycoides eller andre Sporedannere. Hvorvidt Ther- mobactei Ulm blllgai h um OA ei hovedet Fjg. 60. Bacterium bifidum, tydelig forgrenet, lader sig akklimatisere i Tarmkana- Fra Fæces af et Flaskebarn «x»,i. len hos Dyr55) og Mennesker synes meget tvivlsomt. Det er ikke lykkedes Forfatteren at genfinde denne B&kteiie i sin eller andre Voxnes P'æces selv efter den daglige Nydelse af større Mængder Yoghurt. Ej heller i Fæces af et Flaskebarn, hvis Mælk til Stadighed podedes med et Par Draaber Yoghurt56 57), var det mu- ligt at se denne let kendelige Stavform. Ved at udsaa lidt af denne Fæ- ces i Mælk, der blev holdt ved 45°, lykkedes det imidlertid at faa Yog- hurtstaven endog i Renkultur. Naturligere vilde det være at tilføre Tar- men netop de Mælkesyrebakterier, som under normale Forhold er frem- herskende deri, nemlig den obligat anaerobe Stavform, Bacterium bifi- dum (Bacillus bifidus, Tissier)51) og forskellige Streptokokker, der efter Forfatterens Undersøgelser nærmest slutter sig til Slægten Coccus og til Lactococcus thermophilus. De almindelige Tykmælks- og Kærnemælks- bakterier (Laktokokkerne og Streptococcus lacticus) trives ikke i den 55) Hull og Bettger har saaledes fundet, at Thermobacterium bulgarieum slet ikke lader sig akklimatisere i de hvide Rotters Tarmkanal. Centralblatt f. Bakterio- logie, I. Abt. 1914, Bd. 75, S. 219. 56) En saadan ringe Yoghurttilsætning virker afførende og er sikkert uskadeligere end andre Afføringsmidler. 57) Recherches sur la flore intesiinale normale et pathologique du nourrison, Pa- ris 1900.