Thorvaldsen Og Nysø

har kælet for Udarbejdelsen af disse Vingerl Der flyves vel i det hele mere i hans Kunst end i nogen anden Billedhuggers, men der har heller næppe været nogen, som bedre har formaaet at frembringe et troværdigt Indtryk af denne fantastiske Maade at bevæge sig paa. Vil man forsøge at aflure Kunstneren Hemmeligheden derved, ser man hurtigt, at Illusionen ikke er frembragt ved en Efterligning af Fuglenes Flugt, men har sin Rod i den frit skabende Menneskeaands instinktmæssige Tilskyndelser, thi Fuglene holder under Flugten altid Benene rolige, mens Thorvaldsens vingede menneskelige Skikkelser bevæger sig, som om de baade fløj og løb gennem Luften; den eneste af dem, som ikke bevæger Benene, nemlig Hovedfiguren paa det berømte Relief »Nalten«, kommer heller ikke fremad, men synes at synke. Følelsens Udvikling kommer tydeligst frem i de forholdsvis mange Arbejder over kristelige Emner, som Thorv.s sidste Aar kan opvise. Det er bekendt, at den Gang han skulde til at skabe sin store Kristusstatue, var han ikke nogen troende kristen, men gjorde gældende, at han jo dog havde formaaet at fremstille de antike Guder, skønt han heller ikke troede paa dem. At der ikke i hans senere Aar er foregaaet nogen væsentlig Forandring i hans Forhold til det kristelige, fremgaar af, at Grundtvig i sit Mindedigt (offentliggjort i »Danskeren« I S. 419) kalder ham en Hedning og siger om ham, at »hele Verden veed det godt og grant, han var ej Katholik, ej Protestant«. [Rigtignok bør det tilføjes, at Grundtvig i sit uforanderlige Frisind betragter det som givet, at Thorv. vil »vaagne blandt de rette Konger«.] Alligevel har denne »Hedning« skabt Værker, som regnes blandt den kristelige Kunsts ypperste, i Lighed med »Hedningerne« Lionardo da Vinci og Beethoven, der skabte Værker som »den store Nadvere« og den berømte »niende«. Ligesom de har han formaaet at gribe og fastholde Straaler af det almént-gode og idealt-ophøjede, som staar over Religionerne og har laant sit Lys til de bedste af dem. I den store verdensberømte Kristusstatue har han ikke blot legemlig- gjort den fuldkomne Lidenskabsløshed og Sjælsro, men ogsaa Fredsommelighedens og Menneskekærlighedens store Idé, som danner Kristendommens gyldne Kærne; i Frue Kir- kes med Rette beundrede Daabsengel er Ungdommens Troskyldighed forherliget, og i Relieffet »Barnets Skytsengel« samme Steds den tapres Beskyttelse af de smaa og svage. De store nytestamentlige Opgaver, som Frue Kirkes Udsmykning med Skulpturer betød, kom først til Thorv., da han var i en moden Alder, og det var derfor intet Under, at han bragte en hel Del af den helleniske Aand, han havde levet sig ind i, med over i sine kristelige Arbejder. Hans klassicistiske Skikkelsers legemlige Sund- hed og sjælelige Ro gaar igen i de kristelige. Man genfinder i disse sidste kun lidet af den Følelsens Dybde, som navnlig gør Middelalderens kirkelige Kunst og de tidlige Flamlænderes religiøse Maleri saa værdifulde. Naar hans Værker af denne Art alligevel har opnaaet en usædvanlig Popularitet, skyldes det vel i første Linie deres formelle Skønheder, men ogsaa den Fred og Hygge, der præger dem. Her er ingen Martyrer, som bliver savede over, kogte i Olie eller stegte paa Rist; tværtimod, Thorv. skyr Fremstillingen af legemlig Pine og giver Sorgen et afdæmpet Udtryk. Med det asketisk udtærede Legeme vil han lige saa lidt have noget at bestille som med de af Sygdom og Nød nedbrudte Stakler, der søger til Kristus; 146