Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

355 og bedcekker Overfladen, hvorved Alkoholen bliver snr. Naar Halvdelen er omdannet til Eddikesyre, tilsætter man daglig smaa Portioner Alkohol, Dl eller Vin som er blandet med Alkohol, indtil Eddiken, som er dannet paa denne Maade, har den tilbørlige Styrke. Bemærker man at Gjærplcmterne virke svagere, jætter man fprst ny Portioner til, efter at de tidligere ere helt omdannede. Til sidst, aftappes Eddiken; Planten vastes og giver da en sur kvcelstofholdig Vcedske, som senere benyttes paa samme Maade. Planten maa aldrig mangle Alkohol, da den i modsat Fald ilter Eddikesyren til Kulsyre og Vand og angriber de vellugtende Bestanddele af Eddiken. Lader man Planten udvikle sig altfor frodig, vil Eddike- syren ligeledes iltes, om der end er Alkohol til Stede. Man anvender bedst runde eller firkantede Kar af ringe Dybde og forsynede med Laag. Ved Enderne maa Deere to smaa Aabninger i Laaget for Luften. Jo ftørre Kar og jo lavere Varme man anvender, desto bedre er Udbyttet. Et Kar af 10 Kvadratfods Overflade, som rummer fra 50-—100 Potter, leverer daglig 5—6 Potter Eddike. Vcedsken maa indeholde 1/ioo pCt. fosforsur Ammoniak og lige saa meget cif hver fosforsur Kali og fosforsur Magnesia. Disse Salte ere Plantens mme- ralste Næringsstoffer; de oplpses i en ringe Mcengde Eddikesyre. I Orlean tilvirkes Eddike, idet man i Kar, som rumme 200 Potter, komme 100 Potter god Eddike og 10 Potter daarlig Vin, som efterhnanden omdannes til Eddike. Efter henved 2 Macmeders Forlob aftappes 10 Potter Eddike og 10 Potter Vin hceldes atter paa, og saaled es vedbliver man hver 8de eller 10de Dag. Denne Metode kan kun anvendes ved Vin. Hurtig- eddikefabrikationen, ved hvilken man lader den vinaandige Vcedste dryppe ned over Hpvlspaaner i en Tpnde, kan derimod ikke anvendes hverken ved Dl eller Vin. Hurtig- eddiken har tillige en flet Smag, fordi den i Tpnden 23*