Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

89 Viser det sig ved Konstruktionen, at en Prøvelinjes Længde paa Kortet afviger saa meget fra dens maalte Længde i Marken, at Uoverensstemmelsen maa skyldes grove Fejl, maa disse op- søges ved Eftermaaling i Marken. Man vil i Reglen af Prøve- linjernes Beliggenhed kunne skønne, paa hvilken Linje Fejlen ligger. Prøvelinjerne vælges saaledes: i. at man ved dem faar virkelig Sikkerhed for, at ingen grove Fejl er til Stede, og 2. at de ligger hensigtsmæssig for Terrænpunkters Tilknytning. ad i. Vil man være sikker paa, at ingen grov Fejl kan være til Stede i en Trekant, maa en saadan Fejl paa en hvilken- somhelst Trekantside give sig tydelig tilkende paa mindst en af Prøvelinjerne. En Hovedlinje kontroleres bedst af en Prøvelinje, som er omtrent parallel med den og ikke for langt fra den. I Almindelighed faas en god Kontrol paa alle en nogen- lunde retvinklet Trekants Sider ved to Prøvelinjer omtrent paral- lele med Kateterne. I Trekant © ® ® (Fig. 76) er saaledes: @ kontroleret af ®, da en Fejl paa ® viser sig tydelig paa ®, ® — (*), — ® ® — ® og ®, — ® viser sig — om end noget mindre tydelig — paa Heraf fremgaar, at Tre- kanten er godt kontroleret. Havde Trekanten kun én Prøvelinje, nemlig®, faas en mindre god men dog an- tagelig Kontrol. ad 2. Hertil kræves, at Afstandene fra Linjen til de Terrænpunkter, som skal bestemmes fra den, er saa smaa som muligt. Under Hensyntagen til det her anførte, lægger man en fuld- stændig Plan for hele Opmaalingen, hvorefter man indtegner Prøvelinjerne, forsynede med Numre, paa Krokien. Af praktiske Hensyn vil man ikke kunne udstikke alle Hovedlinjer paa en Gang, hvorfor man, naar den enkelte Linje optages, maa dække Stokkehullerne paa en saadan Maade (bedst som angivet paa Fig. 77, hvor A og B er to smaa Pløkke), at