Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
90 Fig. 77- den kan rejses igen, naar man skal be- stemme dens Skæringspunkter med andre Hovedlinjer. Ved Maalingen benyttes Staalbaand eller Kæde. Man maaler i Reglen først Grundlinjen, idet man med en lille Pløk, forsynet med en Paaskrift, som angiver Linjens Nr. og Punktets Afstand i Linjen, mærker alle 200 Meters Punkter, for at man fra disse kan bestemme Beliggenheden af Skæringspunkterne med andre Hovedlinjer. Senere maales de andre Hoved- og Prøve- linjer, idet man samtidig sørger for at faa alle Skæringspunkter bestemte. 64. Ved Opmaalinger, hvor der ved Triangulation og Poly- gonmaaling er bestemt et System af Hovedpunkter, kan man mellem Polygonsiderne, som da træder i Stedet for Trekant- siderne ved den selvstændige Linjetriangulation, udstikke Linjer, Maalelinjer (saml. Punkt 57), hvis Endepunkter indmaales i Poly- gonsiderne, f. Eks. Lin. (58) og ® paa Plan 1, medmindre de gaar gennem selve Polygonpunkterne, enten med begge Ender, f. Eks. Lin. @ paa Plan 1 eller med den ene Ende f. Eks. Lin. (39) paa Plan i. Linjernes Længder tjener da som Kontrol, men man maa her som ved den selvstændige Linjetriangulation sørge for, at Kontrollen bliver effektiv. Linje @ paa Plan 1 kontroleres saaledes ved sin Længde, men derimod haves der ingen virkelig Kontrol paa Punkt «’s Beliggenhed, da en Fejl ved Indmaalingen af dette i @ saa at sige ingen Indflydelse har paa Lin. (3a)’s Længde; i saadanne Tilfælde maa man sikre sig, f. Eks. ved at maale baade fra 26 til a og fra 17 til a. Endelig kan man paa Polygonsider, Maalelinjer eller paa andre bekendte Linjer bygge Trekanter, som da maa have fornøden Kontrol. Saaledes er f. Eks. Punkt / bestemt ved Trekant e L f, altsaa ved Maaling af @ og @ og kontroleret ved Da Linjenettet tjener som Grundlag for Detailmaalingen, maa de enkelte Polygonsider og Maalelinjer ligge saa tæt, at man fra dem kan bestemme alle Terrænpunkter; med Hensyn til Maalebogsføringen henvises til Afsnittet »Terrænpunkters Be- stemmelse«. 65. Linjenetpunkterne, □ : Skæringspunkterne mellem Poly- gonsiderne og Maalelinjerne eller mellem disse sidste indbyrdes, indkonstrueres ofte direkte; men det er indlysende, at Kontrollen bliver mere effektiv og Konstruktionen nøjagtigere, naar man be- regner Koordinaterne til Linjenetpunkterne, ligesom man da ogsaa