Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Fig. 77-
den kan rejses igen, naar man skal be-
stemme dens Skæringspunkter med andre
Hovedlinjer.
Ved Maalingen benyttes Staalbaand
eller Kæde. Man maaler i Reglen først
Grundlinjen, idet man med en lille Pløk,
forsynet med en Paaskrift, som angiver Linjens Nr. og Punktets
Afstand i Linjen, mærker alle 200 Meters Punkter, for at man fra
disse kan bestemme Beliggenheden af Skæringspunkterne med
andre Hovedlinjer. Senere maales de andre Hoved- og Prøve-
linjer, idet man samtidig sørger for at faa alle Skæringspunkter
bestemte.
64. Ved Opmaalinger, hvor der ved Triangulation og Poly-
gonmaaling er bestemt et System af Hovedpunkter, kan man
mellem Polygonsiderne, som da træder i Stedet for Trekant-
siderne ved den selvstændige Linjetriangulation, udstikke Linjer,
Maalelinjer (saml. Punkt 57), hvis Endepunkter indmaales i Poly-
gonsiderne, f. Eks. Lin. (58) og ® paa Plan 1, medmindre de
gaar gennem selve Polygonpunkterne, enten med begge Ender,
f. Eks. Lin. @ paa Plan 1 eller med den ene Ende f. Eks. Lin.
(39) paa Plan i. Linjernes Længder tjener da som Kontrol,
men man maa her som ved den selvstændige Linjetriangulation
sørge for, at Kontrollen bliver effektiv. Linje @ paa Plan 1
kontroleres saaledes ved sin Længde, men derimod haves der
ingen virkelig Kontrol paa Punkt «’s Beliggenhed, da en Fejl
ved Indmaalingen af dette i @ saa at sige ingen Indflydelse
har paa Lin. (3a)’s Længde; i saadanne Tilfælde maa man sikre
sig, f. Eks. ved at maale baade fra 26 til a og fra 17 til a.
Endelig kan man paa Polygonsider, Maalelinjer eller paa andre
bekendte Linjer bygge Trekanter, som da maa have fornøden
Kontrol. Saaledes er f. Eks. Punkt / bestemt ved Trekant e L f,
altsaa ved Maaling af @ og @ og kontroleret ved
Da Linjenettet tjener som Grundlag for Detailmaalingen,
maa de enkelte Polygonsider og Maalelinjer ligge saa tæt, at
man fra dem kan bestemme alle Terrænpunkter; med Hensyn
til Maalebogsføringen henvises til Afsnittet »Terrænpunkters Be-
stemmelse«.
65. Linjenetpunkterne, □ : Skæringspunkterne mellem Poly-
gonsiderne og Maalelinjerne eller mellem disse sidste indbyrdes,
indkonstrueres ofte direkte; men det er indlysende, at Kontrollen
bliver mere effektiv og Konstruktionen nøjagtigere, naar man be-
regner Koordinaterne til Linjenetpunkterne, ligesom man da ogsaa