Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

9 kan altsaa have alle Værdier mellem o og 360°; i 4. Kvadrant er det dog ret almindeligt at angive den med negativt Fortegn, f. Eks. er 287° 19(5 = — 72°4o'.5. Længden af Linjen AB betegner vi med 1 2 *). Af Azimuth for Linjen AB (Fig. 7) % f faas Azimuth for BA ved Addition eller A Subtraktion af 18o°; at det er ligegyldigt, om man adderer eller subtraherer 1800, a ( V'tij ligger i, at dette for BA’s Azimuth — c/ giver en Forskel paa 360°, som er lig o°. Altsaa haves ^4 ± 1800.........(1) (j y Vi regner her alle Vinkler med For- F lg> 7‘ tegn, 0‘. / ABC er den Del af Omdrej- ningen, som Linjen BA skal udføre om B i positiv Omløbs- retning for at komme til at dække BC, medens Z CBA er / ABC's Eksplementvinkel. Man har da Vb + ABC.......................... eller Z ABC = <pCB — ..................(3) o: en Vinkel kan beregnes som Differensen mellem Vinkelbenenes Azimuther. Ved Addition af (1) og (2) faas <pcB = A, + Z ABC + 180»......................(4) 9. Kender man Punkt A’s retvinklede Koordinater samt AB's Længde og Azimuth, o: Punktet B’s Beliggenhed er an- givet i Forhold til A ved polære Koordinater, faas B's retvink- lede Koordinater af Formlerne yB - Va + 4 sin Va og i ,,............ ■ b b (..................................... = xA 4- sA cos 9^. I S£4 sin (pA og S£ cos <pA kaldes henholdsvis Ordinattilvæksten og Abscissetilvæksten1'). Idet Linjers Længder altid regnes positive, ses det, at Tilvæksterne bliver positive eller negative efter Stør- relsen af 92, saaledes: *) Vi betegner altsaa Azimuth for Linjen fra A til B med Længden af Linjen fra A til B med sB4 og Koordinaterne til Punkt A med yA og x A, Er der ingen Fare for Misforstaaelse, vil vi dog efter Omstændighederne udelade den ene eller begge Indices. 2) Tilvæksterne vil ogsaa hyppigt blive betegnede ved A yB4 og A x^, hvor dog efter Omstændighederne en eller begge Indices kan udelades.