Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

68 Fejlgrænse, saa at man lader den fuldt optrukne Kurve gælde i begge Tilfælde. Gabets Fremkomst skyldes, som alt nævnt, i) Vinkel- maalingsfejlen, 2) Længdernaalingsfejlen og for brudte Linjers Vedkommende tillige 3) Netfejlen (Fejlen i de givne Punkters Koordinater og dermed ogsaa i de givne Azimuther); men For- holdet mellem de to første Fejlkilders Virkning bliver forskelligt, eftersom den brudte Linje har en strakt Form eller den afviger væsentlig fra denne. Har den brudte Linje en strakt Form (se Fig. 62), og er B det Punkt, hvori dens Slutningspunkt skulde ligge, medens det ligger i B‘, skyldes Fejlen dl, Længdefejlen, i Linjens Længderetning — idet vi foreløbig ser bort fra Netfejlen — næsten udelukkende Fejlene i de maalte Sidelængder, og den er med stor Tilnærmelse lig deres Sum, medens Fejlen dt, Tvær- fejlen, i Retning vinkelret paa Linjen næsten udelukkende skyl- des Fejlene i de maalte Vinkler. Den lineære Tværfejl maa ifølge sin Oprindelse være og er ogsaa ifølge Erfaringen betyde- lig mindre end Længdefejlen. Dersom en brudt Linje af Længden L = [j] var maalt fort- løbende igennem to Gange, vilde den fra den enkelte Længde- maaling (de tilfældige Fejlaarsager) hidrørende Middelfejl, reduceres til —■=-, da den brudte Linje imidlertid ikke maales ^2 fortløbende, men hver Polygonside maales for sig, forøges Længde- nå aalingsfejlen baade med de Fejl, som hidrører fra, at der ikke maales nøjagtig til Polygonpunkterne, Fejlene i Polygonpunk- ternes Definering og med Aflæsningsfejlene. Tages der Hensyn til begge disse Fejl og tillige til Vinkelmaalingsfejlen, vil man — ved et rimeligt Skøn — kunne anslaa Middelværdien for Gabet til mL. Forsaavidt den brudte Linje er maalt under helt andre For- hold end dem, under hvilke den fundamentale Maaling (Triangula-