Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

75 og Rettelserne henholdsvis paa Ayr og Axr . . . sin2 pr , , sin pr cos pr , Pr Pr , . . sin Pr cos Pr , , COS2 pr . Og (^r) =----—kl + —^k2. Skøndt denne Fremgangsmaade, som afgiver et kønt Eksem- pel paa Korrelatudjævning, ikke bliver meget besværlig, naar der anvendes passende Tabeller, vil den dog i de fleste Tilfælde ikke give en Nøjagtighedsforøgelse, som staar i Forhold til Arbejdet. I Almindelighed fordeler man, som omtalt Side 65, Fejlene paa de enkelte Tilvækster proportionalt med disse, hvilket stemmer med, at Fejlen (j) paa Siden 5 henholdsvis paa vedkommende Ordi- nat- og Abscissetilvækst foranlediger Fejlene (5) sin p og (5) cos p\ saaledes vil f. Eks. en Længdemaalingsfejl paa en Side med Azi- muth 90° ingen Fejl give paa vedkommende Abscissetilvækst, medens den vil virke med sit fulde Beløb paa Ordinattilvæksten. Hvilken Fremgangsmaade man vælger ved Fordelingen, har næppe stor praktisk Betydning; men man bør sørge for, at de brudte Linjer ikke bliver for lange, og at Siderne frembyder gunstigst mulige Betingelser for Maaling, hvorved det i Reglen vil lykkes at reducere dy og dx til ganske smaa Størrelser, navn- lig dersom man først har udskilt de lovmæssige Fejl. Beregning af et Knudepunkt. 53. Støder flere fra forud bestemte Hovedpunkter udgaaende brudte Linjer sammen i et Punkt, vil det ofte være rigtigt at be- Vinkler (inkl. Vinklen ved B} og den regne dette som et Knude- ptinkt. Paa Fig. 65 støder f. Eks. de tre brudte Lin- jer, som udgaar fra A, B og C sammen i P. Man beregner da Azimuth for en fra P udgaaende Poly- gonside, f. Eks. P-$ gen- nem hver af de tre brudte Linjer; har nu den brudte Linje I nx Vinkler (inkl. Vinklerne ved A og P), den brudte Linje II w2 brudte Linje III «3 Vinkler (inkl. Vinklerne ved C og P), saa vil man faa 3 Værdier for Pp, nemlig