Uorganisk Kemi 1881

98 Hav). Ingen af dem forekommer i fri Tilstand, men kun som let op- lpselige Haloidsalte, f. Ex. Bromnatrium og Jodnatrium, der ganske ligne Klornatrium, og hvoraf Brom og Jod kan fremstilles paa samme Maade som Klor as Kogsalt (Bromnatrium ledsager Kogsalt, Jodnatrium faas af Tangaske). Brom er en mørkebrun Vcedske, som fordamper meget let og koger allerede ved 63" til rpdbrune Dampe, der ere endnu giftigere end Klor og i hpj Grad angribe øjnene, Luftrpcet og Brystet, det er oplpseligt i meget Vand og kaldes da Vromvand, som man bedst kan tnale at lugte til. Jod er et fast brungraat Stof, som ogsaa fordamper let og koger ved 180° til smukt violette Dampe, der ogsaa ere giftige (dog mindre end Klor og Brom), lugte vammelt (muggent) og ere meget vcegtfyldige, saa at de synke tilbunds i en Flaske eller et Glas, hvori man opvarmer et lille Stykke Jod over Kogepunktet. Jod oplyses kun i ringe Grad af Vand, men let af Vinaand jog LEther) til en brun Vcedske, Jodtinktur, og af Svovlkulstof m. fl. til en rpd Vædske. Rystes Vand og lidt Jod (eller Jodtinktur) med et Par Draa- ber Svovlkulstof, optager disse Jodet og samler sig dermed som rpde Draaber, esterat Vcedsken f^rft er bleven farvet violet (fint Prpvemiddel for Jod). Tynd Melstofklister lAmylumvand) farves blaat af fri Jod (Jod- tinktur); Farven forsvinder ved Opvarmning, men kommer igjen ved Afkjpling. Bundet Jod, f. Ex. oplyst Jodkalium, farver derimod ikke Klisteret blaat, førend Jodet uddrives ved Klorvand. Den mindste Smule Mel i SmFr kan f. Ex. let paavises med Jodtinktur, der bruges meget som Prpvemiddel for Melstof. Brom og Jod danne aldeles lignende Forbindelser som Klor, hvoraf Bromkalium, Jodkalium og Jodnatrium (som findes i Levertran) anvendes i Medicinen, Jodkalinm tillige i Kemien. Disse Haloidsalte anvendes ogsaa i Fotografien til Dannelsen af Bromsplv og JodsPlv med salpetersurt Sivilte (se S. 181). Fluor. 19. Fluor forekommer ikke i fri Tilstand, og dets For- bindelser findes ikke som de tre andre Haloider mest i Havet, men paa Landjorden iscer i Mineralierne Flnsspat (FlUor- kalcium) og Kryolit (Flnor-Natrium-Aluminium) og dernæst i Glimmer og dens Forvitringsprodukter, som forekomme