Uorganisk Kemi 1881

99 overalt i Jordbunden. Herfra optages Flnor i ringe Mængde af Planterne og gaar over i Dyrenes Ben og Tænder, navnlig i Glasuren paa disse. Flusspat har faaet- sit Navn af, at den anvendes som „Flusmiddel" eller Middel til at faa Metaller og Mineralier til at „flyde" ved Smeltning, og deraf er igjen Navnet Flnor dannet. Flusspat lyser i Mprke, naar det opvarmes stærkt. Samme blaa- lige Lys giver flere andre Stoffer, f. Ex. Petroleum, ved almindelig Varmegrad under en vis Belysning. Saadanne Stoffer siges derfor at „fluorisere". I fri Tilstand kjendes Fluor ikke npjere, end at man ved, at det er en Luftart, der gaar i Forbindelse med alle de Stoffer, den træffer paa (undtagen Ilt) og derfor ikke kan fremstilles eller frigjpres fra en Forbindelse uden strax at indgaa en ny med Stoffer som Glas, Porcelæn, Me- taller o. s. v., hvoraf der kan gjøres Apparater til at op- samle og Undersøge den i. Fluor adskiller sig nemlig fra de andre Haloider ved sin store Tiltrækning til Kisel (se S. 101), som navnlig gjør, at den cetser Glas og alle andre kiselsure Salte, og en saa ringe Tiltrækning til Ilt, at der ikke kjendes noget Fluorilte. Ellers ligner Fluor i kemisk Henseende mest Klor (mindst Jod) og danner derfor Fklormetaller, der ganske svare til Klormetallerue og kimne danne Dobbeltsalte (som Kryolit (136 -s- g ^la), der bruges til Soda og Alun se S. 122), samt med Brint en til Klorbrinte svarende Haloidsyre, nemlig Fluorbrinte (b3 8). Denne fremstilles ved Opvarmning af pulveriseret Flusspat eller Kryolit med Svovlsyre som en farvelps Luftart, eller ved Under 19° Varme som en flydende Vædfle, der ryger i Luften for- medelst dens store Tiltrækning til Vand, og ikke kan ud- vikles, opsamles og opbevares i Flasker o. s. v. af Glas eller Porcelæn, som cetses stærkt deraf, men derimod i Apparater af Platin eller Bly. Den indsuges meget stærkt af Vand, som naar det er mættet dermed, danner en snr og meget cetsende Vcedske, der svarer til Saltsyre og kaldes