Uorganisk Kemi 1881

101 daget samtidig med Ilten, Jod og Brom i Begyndelsen af dette Aarhundrede; Navnene stamme fra det græske Sprog og betyde paa Dansk: Klor o: gulgrøn. Brom o: Stank, og Jod o: violet. Kisel. 8i — 28. Forekomst. Kisel forekommer aldrig i fri Tilstand, men i Forbindelse med Ilt som Kiselsyre mest Udbredt i Naturen af alle Grundstoffer næstefter Ilt, idet Størstedelen af Jordens faste Skorpe bestaar af Kiselsyre og denne desuden findes i vcesenlig Mængde i Planter og Dpr. Fremstilling. Da Kiselsyren ikke lader sig afilte eller redncere, kan Kisel ikke fremstilles deraf, men derimod af Flaorkisel, der kan faas i Forbindelse med Fluorkalium, og ved Ophedning med Kalium kan udstilles ved Dannelse af Fluorkalmm og fri Kisel, der da fremstilles som et brunt Pulver, svarende til Kul. Ved Tilsætning af Zink til Kaliumet oplyses det dannede Kisel i det smeltende Zink og kan da udkrystallisere i sorte haarde diamantformede Kry- staller, der blottes ved at opløse Zinken med en Syre, lige- som Grafitkrystaller i Jern. Egenskaber. Kisel har tre allotropifle Former, der svare til Knlstoffets Diamant, Grafit og Kilt, og ligne disse. I Form af det brune Pulver kan Kisel brænde i Luften til Kiselsyre ligesom Kul, men adskiller sig derfra ved at det kan smelte ved stærk Hvidglpdhede og er oplvselig i Flus- syre, men ikke i andre Vcedsker. I Krystalformen derimod kan Kisel ikke- engang brænde ved Glødning i ren Ilt. Forbindelser. Kisel har størst Tiltrækning til Fluor, hvormed det forbinder sig Umiddelbart, f. Ex. naar Flnor- brinte cetser Glas, eller kiselsme Salte oplyses af Flnssyre, idet da Flrwr og Kisel gjensidig uddrive hinandens bnndne