Uorganisk Kemi 1881

l02 Stoffer og danne Fluorkisel 8i), der udvikler sig som en farvelys Luftart og ryger i Luften, fordi en Del af den forbinder sig med Vand til Fluorbrinte og geleagtig Kisel- syre, og den øvrige Del med Fluorbrinten til Kiselfluorbrinte- spre (Fluskiselsyre). Denne kemiske Virkning kan vises ved at opvarme en Blanding af pulveriseret Flusspat og Glas med stærk Svovlsyre i et Prpveglas med Afledningsror, der fprer ned til Overfladen ak Vand i et andet Prøve- glas. Saasnart nemlig den dannede Fluorkisel kommer i Berpring med Vandet, dannes der ovenpaa dette en Hinde af Kiselsyre, som kan blive saa stærk, at Glasset kan heldes uden at Vcedsken lpber ud. Denne vil dernæst reagere surt af den samtidig dannede Kiselfluorbrintesyre. Dernæst har Kisel stor Tiltrækning til Ilt, Klor, Svovl og Kvælstof, hvormed det forbinder sig Umiddelbart ved Forbrænding, men ringe Tiltrækning til Metallerne og Brint, hvormed det kun kan forbinde sig ad Omvej. Blandt alle Kisels Forbindelser, der svare til Kulstoffets, har forøvrigt kim Kiselsyren almindelig Betydning (som Kisels eneste Ilte). Kiselsyre (8i 0-). Kiselsyre er altsaa det mest udbredte Stof i Mineral- riget (ligesom Kulstof i Dyr- og Planteriget) og kan regnes for at udgjpre omtr. af hele Jordskorpen. Den fore- kommer dels i fri Tilstand som Kvarts (Flint o. fl. Stene) og det deraf dannede Grus og Sand, dels som kiselsUre Salte (Silikater), hvoraf de vigtigste ere Stenurterne Kali-Feldspat (Ortoklas), hvoraf Leret er dannet. Glim- mer, Augit, Hornblende o. fl. Klippemassen Granit, (Kampesten), fra hvilken vor Jordbunds Bestanddele især stamme, bestaar af Kvarts, Feldspat og Glimmer, og Kvartsen er ligefrem bleven knust til Grus og Sand, ja i Muldjorden endog til Stpv, medens Feldspaten, som bestaar af kiselsUrt Kali (Vandglas) og kiselsur Lerjord (Ler), tillige er bleven kemisk adskilt i disse to Silikater; ligesom Glimmer, der be- staar af Kiselsyre i Forbindelse med Lerjord, Magnesia, Kali, Jernilte m. m., ogsaa er bleven kemisk adskilt. Om-