Uorganisk Kemi 1881

103 trent Halvdelen af Glimmer, ^/g af Feldspat og af Granit er Kiselsyre; og al Kvarts er fri Kiselsyre, der findes dels krystalliseret som Bjergkrystal og Kvarts, dels ukrystalliseret som Kalcedon og Flint. Bjergkrystal er den reneste Kiselsyre og danner smukke og meget haarde Krystaller (bornholmske Diamanter), der kunne være aldeles vandklare, medens Krystallerne af al ni in delig Kvarts ere mindre rene og gjennemsigtige; Rvgtopas er en brun (rpgfarvet) Bjergkrystal, Ametyst en violblaa Kvarts og Jaspis en gnl, Krim, ryd eller grøn Kvarts. Kalcedon (Drypsten) er Kiselsyre, der er afsat af Vandet (Kiselsinter, se nedenfor), og forekommer oste farvet brim, ryd eller gul som Karneol, eller som Ag at, der bestaar af forskjelligt farvede Lag Kiselsyre, som ved at slibes faa et smnkt Udseende. Trce- sten og Hornsten,er forstenet Træ, Flint forstenede Sø- svampe og indeholde derfor organist Stof, hvoraf de ofte ere farvede gule, gran og sorte, nledens Nsgtopas, Ametyst, Jaspis, Karneol og Agat ere farvede af Metalilter og an- vendes som Smykkestene. Samtlige nævnte Stene betragtes i det hele som forskjellige Former af Kvarts, hvortil ogsaa henregnes Opal, som er mælkehvidt Kiselsyrehydrat. Den store Mængde Kvartssand i Naturen er ofte bleven sammen- kittet med forskjellige Bindemidler, som Jerntveilte (Rust), og paa den Maade ere hele Jordlag blevne forvandlede til Sandsten, Ahl o. desl. Konglomerater (S. 164). Alle de nævnte Former af Kvarts kunne vel findeles til Sand o. s. v., men ikke let opløses i Jorden mider almindelige For- hold. Derimod dannes der i Jorden ved Silikaternes For- vitring og de organiske Sloffers Forraadnelse opløselig Kisel- syre, som optages af Jordvandet og for største Delen absorberes af Jorden ligesom Fosforsyren, hvorfor Drænvand og Kilde- vand kun indeholder en ringe Mængde opløst Kiselsyre. Ved de varme Kilder derimod gjsres Kiselspren ved vul- kanske Virkninger opløselig i saadan Mængde, at Vandet ved at sive gjennem Jordlagene og fordampe fra Kiselsyren kan afsætte store Mængder af denne som Kiselsinter (sml.