Uorganisk Kemi 1881

104 Kalksinter S. 31 og 138), s. Ex. i Drypstenshulerne paa Island. Naar saadant kiselsyreholdigt Vand har truffet paa Rester af Planter og Dyr, har Kiselspren afsat sig deri og er bleven tilbage, medens det organiske Stof tildels er gaaet bort, og paa den Maade ere alle Forsteninger (Flint, Træsten o. s. v.) dannede. Hvad de levende Planter og Dyr angaar, er den op- løselige Kiselsyre især vigtig for de laveste Organismer, Plante- Alger og JnfUsions- eller Urdyr, som optage en saa stor Mængde Kiselsyre i deres Hylstre og Skaller, at Levningerne af disse danne hele Jordlag, f. Ex. Moler (i Thy) og Trip el (Polerskifer). Padderokker og Stargræs ere ogsaa rige paa Kiselsyre, som i Bambusroret (den største Græsart) afsætter sig som Opal. For de højere Organismer synes Kiselsyren at være mindre vigtig, skjønt den samler sig i væsenlig Mængde i Græsarternes Blade og Dyrenes Haar, Fjer, Uld o. s. v. I fysisk Henseende er Sandet derimod meget vigtigt for Planterne, da det skjvrner og varmer Lerjorden og gjsr den gjennemtrcengelig for Lasten og Vandet. Ren Kiselsyre (Bjergkrystal) er farveløs og saa haard, at den ridser Glas, kun smeltelig i Knaldluftflammen og da sej, ogsaa i Forbindelser (Silikater), hvorfor smeltet Glas kan trækkes ud i lange Traade (se S. 142). Den er Uop- løselig i Vand og Syrer og kan klin gjsres oplsselig ved Kogning med stærk Natronlud Under Tryk eller ved Smelt- ning sammen med et kulsmt Alkali, hvorved Kulsyren Ud- drives og der dannes opløseligt kiselsurt Kali eller Natron (Vandglas), hvoraf Kiselsyren kan frigjøres som en Gels ved Tilsætning af en stærkere Syre som Saltsyre. Denne Gele kan vel ikke opløses fnldstcendig i Vand og Syrer, men derimod let i alkaliske Vcedsker, og er derfor opløselig i Jordvandet, som gjerne er kalkholdigt. Smeltes Kvarts med 3—4 Gange saameget Potaske etter Soda i en Platindigel over Kulild, vil Kiselsyren uddrive Kulsyren og danne Vandglas, som ogsaa kan dannes ved at koge Flint med stærk Natron-