Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
dets store Tiltrækning til Vand. Kalihydrat (L? 0 -s- O)
derimod fremstilles ved at koge Potaske (killsurt Kali- med
lcedsket Kalk (Kausticering af Potaske), hvorved Kali og Kalk
bytte Plads og der dannes kulsur Kalk og Kalihydrat, som
adstilles ved Bnndfceldning af Kalken fra Kalioplpsmngen
(Kaliluden). Denne inddampes hurtigt, tilsidst i en Sslv-
skaal ved høj Varme, hvorved Kalihydratet smelter og der-
efter støbes til Stænger i Sølvformer (andre Metaller end
Sølv vilde angribes formeget af Kalihydratet). Dette saa-
kaldte LEtskali eller kanstisk Kali, som virker cetsende
og brændende (frembringer Brandflorper) paa Huden og
derfor brllges af Lægerne som LEtsmiddel, opbevares som
hvide krystallinske Stænger i tæt tillukkede Glas, da det
ellers indsuger Fugtighed og Knlsyre af Luften og flyder
hen til kulsurt Kali, hvorfor det ogsaa meget let oplyses i
Vand (under stærk Varmeudvikling) til KalilUd. Det
smelter ved Rsdglpdhede og fordamper i Hvidglødhede Uden
at tabe sit Hydratvand, til hvilket det altsaa er meget stærkt
bundet. Kalilud anvendes til blpde Sæber, Blegning, Farv-
ning og Trykning af Tøjer, dog ikke saameget som Natron-
lUd, der kan faas billigere og renere, og derfor ogsaa an-
vendes mest i Kemien. LEtskali er den stærkeste af alle
Baser og uddriver derfor alle andre Baser af deres Salte
(f. Ex. Kobberilte af Blaasten, Sølvilte af Helvedessten).
Kun stærke Syrer kan mætte Kali, som optager selv de
svageste begjcerligt, ja endog de svage Baser (f. Ex. Lerjord),
som derved komme til at optræde som Syrer (se S. 149),
hvorfor KalilUd oplyser Lerjordhydrat og Kiselsyrehydrat
(S. 104). Kali anvendes ogsaa til Bestemmelse af Kulsyre-
mængden i Luften (S. 70).
Aabnes et omvendt Prøveglas med Kulsyre i Aalilud, indsuger
den al Kulsyren, hvorved den stiger op og fylder Glasset.
Stærk Kalilud kan, ligesom de stærke Syrer, ikke fil-
treres gjennem Papir, da organiske Stoffer angribes deraf.
Selv meget fortyndet Kalilnd reagerer stærk alkalisk paa
Lakmus- og Gurgemejepapir.