Uorganisk Kemi 1881

114 dets store Tiltrækning til Vand. Kalihydrat (L? 0 -s- O) derimod fremstilles ved at koge Potaske (killsurt Kali- med lcedsket Kalk (Kausticering af Potaske), hvorved Kali og Kalk bytte Plads og der dannes kulsur Kalk og Kalihydrat, som adstilles ved Bnndfceldning af Kalken fra Kalioplpsmngen (Kaliluden). Denne inddampes hurtigt, tilsidst i en Sslv- skaal ved høj Varme, hvorved Kalihydratet smelter og der- efter støbes til Stænger i Sølvformer (andre Metaller end Sølv vilde angribes formeget af Kalihydratet). Dette saa- kaldte LEtskali eller kanstisk Kali, som virker cetsende og brændende (frembringer Brandflorper) paa Huden og derfor brllges af Lægerne som LEtsmiddel, opbevares som hvide krystallinske Stænger i tæt tillukkede Glas, da det ellers indsuger Fugtighed og Knlsyre af Luften og flyder hen til kulsurt Kali, hvorfor det ogsaa meget let oplyses i Vand (under stærk Varmeudvikling) til KalilUd. Det smelter ved Rsdglpdhede og fordamper i Hvidglødhede Uden at tabe sit Hydratvand, til hvilket det altsaa er meget stærkt bundet. Kalilud anvendes til blpde Sæber, Blegning, Farv- ning og Trykning af Tøjer, dog ikke saameget som Natron- lUd, der kan faas billigere og renere, og derfor ogsaa an- vendes mest i Kemien. LEtskali er den stærkeste af alle Baser og uddriver derfor alle andre Baser af deres Salte (f. Ex. Kobberilte af Blaasten, Sølvilte af Helvedessten). Kun stærke Syrer kan mætte Kali, som optager selv de svageste begjcerligt, ja endog de svage Baser (f. Ex. Lerjord), som derved komme til at optræde som Syrer (se S. 149), hvorfor KalilUd oplyser Lerjordhydrat og Kiselsyrehydrat (S. 104). Kali anvendes ogsaa til Bestemmelse af Kulsyre- mængden i Luften (S. 70). Aabnes et omvendt Prøveglas med Kulsyre i Aalilud, indsuger den al Kulsyren, hvorved den stiger op og fylder Glasset. Stærk Kalilud kan, ligesom de stærke Syrer, ikke fil- treres gjennem Papir, da organiske Stoffer angribes deraf. Selv meget fortyndet Kalilnd reagerer stærk alkalisk paa Lakmus- og Gurgemejepapir.