Uorganisk Kemi 1881

117 At Krudt kan brænde under Vand, kan vises ved at teende vaadt Krudt i et lille Metalrpr og hurtig fpre det op under et Cylinderglas med Vand, stillet omvendt i en Skaal. Krudtets Forbrændingsprodukter Kulsyre og Kvælstof ville da boble op sg samle sig foroven i Glasset, og Svovlkalium bliver tilbage i Rpret (ligesom i et Gevær) og giver med Vandet en ubehagelig Lugt af Svovlbrinte-Svovlkalium m. m. Svovlsurt Kali (LO^L^O) forekommer i ringe Mængde i Jordbunden og Planterne, Havvandet og Saltkilder, men i stor Mængde i Saltlagene ved Stassfilrt som Kainit, et Mineral, der indeholder svovlsnrt Kali og svovlsur Mag- nesia, foruden Klormagnium, som Kainiten ofte er befriet for og da kaldes Schynit (eller præpareret Kainit), lige- som den ogsaa kan befris fra Magnesia og derved blive til mer eller mindre rent svovlsurt Kali, som er den bedste af Kaligjydningerne, og ogsaa fremstilles i det store af Salt- lagenes Klorkalium ved Opvarmning med Svovlsyre. Kainit sælges i stor Mængde baade i raa og præpareret Tilstand som Kaligjvdmng under forfljellige Navne (se isvrigt S. 118). Svovlsurt Kali er et neutralt Salt, der ikke oplpses let af koldt, men as varmt Vand, og faas som Biprodukt i Saltkogerier og ved Rensning af Potaske. Ved Salpetersyrefabrikationen faas som Biprodukt surt svovlsurt Kali. Kiselsnrt Kali (Li O^x^O) er en Bestanddel af mange Mineralier, navnlig Kali-Feldspat (se S. 102),.som ved For- vitring i Jordbmlden og især ved varme Kilder frigjpr dette Salt, men ikke let kan adskilles ved Knust. Derimod kan man ved Kogning af naturligt forekommende Kiselsyre, f. Ex. Flint med Kalilud ander Tryk, eller ved Smeltning af Kvartssand med Potaste fremstille kiselsrrrt Kali som en glasagtig Masse, der oplyses i kogende Vand til en tyk- flydende Vcedske, Kalivandglas, og er en Bestanddel af tungt smelteligt Glas. Vandglas har Evne til at beskytte brændbare Stoffer som Træ, Pap, Lærred o. s. v. mod Ild og Forraadnelse, naar Stofferne gjennemtrcenges dermed, men det er sædvanlig Natronvandglas, som anvendes hertil (se S. 123).