Uorganisk Kemi 1881

125 og Solen; Graderingen gjentages saa ofte som nødvendigt, og efterhaanden som Vandet bliver mere koncentreret, af- scette de indblandede tungt opløselige Salte (as Kalk, Jern o. fl.) sig paa Væggene, hvorved Saltvandet altsaa tillige bliver renset. Stensalt findes ganske rent ved Stassfurt i betydelig Mængde, men ellers er det gjerne nrent af Ler, Gibs og Salte af Kalmm, Natrium og Magninm. Det rene Sten- salt brydes i Miner ligesom Stenkul, det arene derimod ikke, men opløses med Vand, som kommes i Borehuller i Saltlagene (forsaavidt ikke Jordvandet af sig selv kan stige op gjennem Hullerne) og derpaa pnmpes op, renses ved Kogning og inddampes ligesom Saltkildernes Vand. Havvandet indeholder i Gjennemfnit 3^ pCt. Salt, som kan være endnu rigeligere tilstede enkelte Steder, f. Ex. i Middelhavet. Hvor Vandet saaledes er meget salt og Klimaet varmt, kan man faa Saltet Ud af Vandet ved ligefrem at lade det fordampe fra en stor Overflade i Solvarmen. Vandet ledes da i den varmeste Tid ind i store flade Bassiner ved Kysten, det ene efter det andet, hvor fyrst de Uopløselige Indblandinger (Jordarter o. l.), dernæst tnngt opløselige Salte og endelig Kogsalt afsættes, medens de lettest opløselige Salte blive i Vandet, som ledes nd igjen. Ved Kogning renses forovrigt Saltvand paa lignende Maade. Om Vinteren kan man lade Havvandet fryse fra Saltet, som holder sig i Vandet og ikke i Isen, og derved faa Salt- vand, som er stærkt nok til at indkoges. Det bedste Salt faas fra Luneburg og Stassfurt og anvendes i Husholdning og til Smpr, hvortil ikke kan bruges Salt af Havvand, som er mest Urent og navnlig bittert af Klormagnmrn og vandsilgende af Klorkalcium. Det rene Salt kan kjendes paa, at det ikke flyder hen i Luften, da Klornatrium ikke er vandsugende; dets terning- formede Krystaller indeholde ikke Krystalvand, men indeslutte gjerne noget ModerlUd og sprænges derfor ved Ophedning