Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
og Solen; Graderingen gjentages saa ofte som nødvendigt,
og efterhaanden som Vandet bliver mere koncentreret, af-
scette de indblandede tungt opløselige Salte (as Kalk, Jern
o. fl.) sig paa Væggene, hvorved Saltvandet altsaa tillige
bliver renset.
Stensalt findes ganske rent ved Stassfurt i betydelig
Mængde, men ellers er det gjerne nrent af Ler, Gibs og
Salte af Kalmm, Natrium og Magninm. Det rene Sten-
salt brydes i Miner ligesom Stenkul, det arene derimod
ikke, men opløses med Vand, som kommes i Borehuller i
Saltlagene (forsaavidt ikke Jordvandet af sig selv kan stige
op gjennem Hullerne) og derpaa pnmpes op, renses ved
Kogning og inddampes ligesom Saltkildernes Vand.
Havvandet indeholder i Gjennemfnit 3^ pCt. Salt,
som kan være endnu rigeligere tilstede enkelte Steder, f. Ex. i
Middelhavet. Hvor Vandet saaledes er meget salt og Klimaet
varmt, kan man faa Saltet Ud af Vandet ved ligefrem at
lade det fordampe fra en stor Overflade i Solvarmen.
Vandet ledes da i den varmeste Tid ind i store flade
Bassiner ved Kysten, det ene efter det andet, hvor fyrst de
Uopløselige Indblandinger (Jordarter o. l.), dernæst tnngt
opløselige Salte og endelig Kogsalt afsættes, medens de
lettest opløselige Salte blive i Vandet, som ledes nd igjen.
Ved Kogning renses forovrigt Saltvand paa lignende Maade.
Om Vinteren kan man lade Havvandet fryse fra Saltet,
som holder sig i Vandet og ikke i Isen, og derved faa Salt-
vand, som er stærkt nok til at indkoges.
Det bedste Salt faas fra Luneburg og Stassfurt og
anvendes i Husholdning og til Smpr, hvortil ikke kan
bruges Salt af Havvand, som er mest Urent og navnlig
bittert af Klormagnmrn og vandsilgende af Klorkalcium.
Det rene Salt kan kjendes paa, at det ikke flyder hen i
Luften, da Klornatrium ikke er vandsugende; dets terning-
formede Krystaller indeholde ikke Krystalvand, men indeslutte
gjerne noget ModerlUd og sprænges derfor ved Ophedning