Uorganisk Kemi 1881

Kalcium. Oa — 40. Forekomst. Kalcium har langt stvrre Betydning end de to forrige dermed beslægtede Grundstoffer, da det henhprer til de mest Udbredte i Naturen. Det forekommer ikke i fri Tilstand, men er navnlig forbundet med Ilt til Kalk, der findes som Kalksalte i stor Mængde, mest som kulsur Kalk, og dernæst som svovlsnr, fosforsur og kiselsur Kalk. Hele Jordskorpen bestaar nemlig for en stor Del af kulsnr Kalk Under forskjellige Navne, som Kalksten, Kridt, Mergel, Kalk- jord o. s. v., og paa enkelte Steder kan svovlsur Kalk som Gibs o. s. v., og fosforsur Kalk som Apatit, Gnano- Fosfater o. s. v. ogsaa ndgjpre en stprre Del deraf, foruden at de nævnte Kalksalte findes i mindre Mængde overalt i Jordbunden. Kiselsur Kalk Udgjsr ogsaa en stprre Del af mange Mineralier. Planterne optage mest kirlsur og fosforsur Kalk af Jordbimden, og Kalken samler sig iscer i Bladene af Bælgplanter, Kartofler o. fl. (Kalkplanter). Indtil Halvdelen af Træafle og Vs af Asken af Bcelgsceds- halm og Kartoffeltoppe bestaar af Kalk. Ogsaa for Dyrene har Kalken stor Betydning, idet de hsjere Dyrs Ben mest bestaa af fosforsur Kalk, og de lavere Dyrs Skaller af kUlsirr Kalk. Fremstilling og Egenskaber. Kalcmm kan fremstilles ved Elektrolyse af Klorkalcium som et lysegult Metal, der ved almindelig Varmegrad ilter sig af Luften og adskiller Vandet Uden at antændes (ligesom Barium), men forpvrigt er Uden Betydning. Forbindelser. Desto ftprre Betydning har Kalciums Forbindelse med Ilt, Kalcium ilte eller Kalk, der foruden sin Udbredte Forekomst i Naturen og deraf fplgende Vigtig- hed for Landbruget, spiller en stor Rolle i Industri og Haandvcerk, som Materiale til Bygninger o. s. v. Kalcium forbinder sig ogsaa med Fluor, Klor, Svovl o. fl. Metalloider,