Uorganisk Kemi 1881

133 men disse Forbindelser have mindre Betydning. Flir or - kalcinm forekommer dog Udbredt som Flusspat og findes ogsaa i Apatit forbandet med fosforsur Kalk, samt i Tand- glasilren, mindre i Teenderne og Benene (se S. 99), og dannes desuden som Affald ved Sodafabrikationen af Kryolit (S 122). Klorkalcium forekommer i Jordbunden, Hav- vandet, Saltkilder og Saltlag, og brnges meget som vand- sugende Middel (til Tsrring af Luftarter m. m.), idet Saltet til dette Brirg befris fra Vand ved Smeltning. Til KUlde- blandinger anvendes derimod vandholdige Krystaller deraf, som opløses meget hurtigt i Vand og derved binde megen Varme (sml. S. 129). Svovlkalcinnr bruges af Garverne til at tage Haarene af Huder til Læder, og tager ogsaa Skjceg af, men let Huden med, og hæmmer Skjægvcexten ved at angribe Hilden. Alle flygtige Kalciumforbindelser farve SpiritUsflammen rpdgul. Kalk (6a0). Denne kaldes i daglig Tale brændt Kalk, fordi den faas ved Glpdning af kirlsur Kalk (Kalksten), som derved ikke forandrer Udseende og Form, men kun Vægt, idet hver 100 Pd. Kalksten asgiver 44 Pd. Kulsyre. Brændt eller kans ti sk Kalk (LE tsk alk) er et hvidt cetsende Stof, som er en stærk Base og selv ikke kan smelte i Knaldluftflammen, som ved DrUmmonds Lys (S. 28), hvorfor ogsaa Ovne af Kalk anvendes til at smelte Platin i. I Luften indsuger den Vanddampe og Kulsyre og falder derved hen til et PUlver, Melkalk (00? 6a 0 -s- 0a 0, N? O), i hvilken Form Kalken maa anvendes til Gjsdning (Kompost), da brændt Kalk gjvr Skade i Jorden ved at lcedfke sig deri og derved berøve den Vand, ligesom Gaskalken berpver den Ilt (se S. 56). Man kjsber dog ikke Kalken som Melkalk, men som brændt Kalk for at undgaa Transporten o. s. v. af Kul- syren og Vandet, som man lader Kalken optage, inden den bruges. Kalk anvendes ogsaa som vandsugende Middel i de