Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1881

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 192

UDK: IB 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
II kun forandre Form og derfor ikke knnne gjenkjendes i deres Forklædning. Affsrer man dem denne, vise de sig overalt Uforandrede i Mcengde og Virkeevne, da baade Kraften og Stoffet er Uforgjcengeligt. Naar en vis Mcengde Varme synes at forsvinde, idet den adskiller en Forbindelse, bliver den kun bunden som kemisk Spændkraft (Tiltrækning) i Forbindelsens Grnndstoffer, men saasnart disse igjen forbinde sig, bliver nsjagtig den samme Mængde Varme fri igjen, saa at intet af den er gaaet tabt. Lige- saa uforanderlig er ethvert Grnndstofs Mcengde i Naturens mangfoldige Forbindelser, hvori det tilsyneladende omdannes til ganske ny Stoffer, men dog kan faaes tilbage igjen aldeles uforandret i Mængde, saa at ikke den ringeste Del deraf er gaaet tabt eller forvandlet til noget andet Grund- stof. For at blive nkjendeligt, behøver et Grundstof Under- tiden blot at forandre Tilstandsform, eller at gaa over i en saakaldet al lo tro pisk Form (o: foranderlig F.), men der- for bliver dets Mængde (Vægt) lige uforanderlig. Forsvrigt er der bestemte Kjend et egn paa enhver Form as Grund- stoffer og Forbindelser, f. Ex. en vis Farve, Lugt, Smag, Vægtfylde, Haardhed, Glans, Gjennemsigtighed, Evne til at smelte og fordampe ved visse Varmegrader, til at lede Varme og Elektricitet og til at antage Krystalform, ved fra smeltet eller opløst Tilstand at gaa over i fast Form. Exempler paa allotropiske Former med forfljellig Krystalsorm sindes ved Svovl (S. 74) og Kulstof (S. 43). Det ses der, at smeltet Svovl antager en ganske anden Krystalform ved at blive fast end oplpst Svovl, samt at Diamant og Grafit (Blyant), der begge ere Kulstof, have hpjst forfljellig fast Form, saa at Kullet navnlig i Diamanten slet ikke kan gjenkjendes. Kulstof bliver ogsaa ukjendeligt, naar det forbrænder eller forbinder sig med Ilt til Kulsyre, som er aldeles usynlig, men dog kan opsamles og vejes, hvorved man kan vise, at den vejer npjagtig ligesaa meget som det Kulstof og Ilt, hvoraf den er dannet, saa at den for- brændte Mcengde Kul kan faas aldeles uforandret tilbage deraf. Den Varme, der tilsyneladende opstaar ved Forbrændingen, kan ikke mærkes i Kullet og Ilten iforvejen, men er dog tilstede i begge Stoffer nøj- agtigt i samme Mcengde, hvori den frigjpres ved deres Forbindelse. Da Kul altsaa i Naturen har kunnet antage Form af Diamant, har man