Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

12 med Rette antaget, at denne kostbare Ædelsten maatte kunne fremstilles ved Kunst af Kulstof, hvilken Opgave dog Kemikerne endnu ikke have lpst saaledes, at det kan faa praktisk Betydning. At der derimod ikke kan være Tale om at „gjpre Guld" af de ucedle Metaller, som man i Middelalderen troede at kunne, følger af Læren om Stoffets Uforander- lighed, hvori ligger, at det er umuligt at omdanne et Grundstof til et andet. Da de Utallige sammensatte Stoffer i Nalnren hver be- staa af flere Grundstoffer, skulde man synes, at Grund- stoffernes Antal maatte være overordenlig stort. Ved nærmere Betragtning af de sammensatte Stoffer (s. Ex. de S. 6 fyrst nævnte) ses det imidlertid, at de for størstedelen bestaa af de samme GrUndstoffer, og at enkelte af disse, navnlig Ilt, findes næsten i alle Stoffer. Forskjellen mellem de sammensatte Stoffer beror da heller ikke paa, at de inde- holde forskjellige Grundstoffer, men paa at disse dels ordne sig forskjelligt (ligesom Bogstaverne i Sproget), dels forbinde sig i forskjellige Mængder, som dog altid staa i et simpelt Forhold til hinanden. Kun derved bliver det muligt, at de vigtigste Stoffer i Agerstorpen, Planter og Dyr kan være sammensat som de er, af ganske faa (10—15) Grundstoffer, af hvilke igjen enkelte udgjsre Hovedmassen. Der gives vel flere, ialt næsten 70 for Tiden kjendte Grundstoffer, men deraf have over 40 sjeldent Anvendelse i det praktiske Liv, og kjendes i Reglen kun af Kemikerne, medens omtrent Halvdelen af de pvrige (de tunge Metaller) anvendes i Industrien, og den anden Halvdel er den, den nærmest har Betydning for Landbruget. Disse Grundstoffer ere de stærkest fremhævede i nedenstaaende Ncekke, hvori Grund- stoffernes hidtil fulgte Inddeling er anfprt. Tidligere inddelte man dem i Metaller, Halvmetaller og Jkke-Metaller, svarende henholdsvis til de nedenfor anfprte tange Metaller, lette Metaller og Metalloider, men denne Inddeling gjor ingen skarp Grcendse mellem Grundstofferne med Hensyn til deres Egenskaber, da nogle af Metalloiderne, navnlig Kul- stof, Kisel, Arsen og Antimon, have metalliske, fysiske Egen- skaber (se S. 107), og Brint maa betragtes som et luft-