Uorganisk Kemi 1881

138 til Brusningens Styrke og Varighed, idet Sandmergel bruser stærkt og kort, Lermergel svagt og længe. Naar Kulsyren hindres i at gaa bort ved Glødning af kulsur Kalk, kan denne smelte til en Marmor lignende Masse, som derfor kan dannes i Kalkovne, hvor der er Mangel pna Lufttræk. Smeltningen forhindres ved at en Strøm af Luft stadig fyres over Kalkstenen og fyrer Kul- syren bort, samt ved Tilsætning af Kul, som reducerer Kulsyren til Kulilte. Kulsur Kalk er Uopløselig i Vand, men opløselig i kulsyrerigt Vand, af hvilket den igjen kan bundfældes ved Kogning (Kjed elsten) eller ved Solvarmen og et formindsket Tryk, som ved Kilders og Drcenrprs Udlpb (se S. 31 og 36). Paa lignende Mnade afsættes i Naturen Kalksinter og Kalktuf i større Mængde, af hvilke Kalksmleren kan forekomme som Drypsten (Stalak- titer) smukt i store Huler (f. Ex. den berømte Drypstens- hule paa Antiparos i Grækenland), hvor det kulsyrerige Valid har dryppet ned og ved Kulsyrens Bortgang afsat Kalken (sml. Kiselsinter S. 103). Den kulsure Kalk, der ikke bruges til brændt Kalk, har Ulegen anden Anvendelse, idet Kridtet bruges til Kit, Maler- farve og Skrivekridt, Limsten Udsaves til „Kridtsten", der bruges som Mursten, og Marmor hugges til Kunstværker og saves til Plader m. m. I Jordbunden virker Kalken i kemisk Henseende som Plantenceringsstof, og til at bort- skaffe Syrer og andre skadelige Stoffer, samt gjpre de andre Næringsstoffer tilgjængelige for Planterne. I mekanisk Hen- sende skjvrner den Leret, fordi dette gjennemtrcenges af op- løst kulsur Kalk, og der ved Kulsyrens Bortgang afsætter sig Kalk omkring Lerets Smaadele, hvorved det ogsaa lettere kan afgive Vandel og da blive varmere. Svovlsur Kalk (80 b Oa 0) er ogsaa meget udbredt, men ikke i ren Tilstand, idet den som Gib s forekommer i stor Mængde i Gibsbjerge (f. Ex. oed Segeberg) og Jordlag (især ved Stassfurt), og i mindre Mængde overalt i Jord- bunden (mest i Mergelen). Fra Gibsen faa Planterne deres