Uorganisk Kemi 1881

139 Svovlsyre, og hvor Jorden er fattig derpaa, anvendes der- for Gibs som Gjødning, hvilket hos os sker ved at fsre Mergel og Superfosfater paa Jorden (se S. 140). Gibs er vandholdig svovlsur Kalk, som undertiden forekommer i ren Tilstand enten som bladede Krystaller, Marieglas (Sele- nit), eller som en finkornet krystalliseret Masse, Al ab ast. Vandfri svovlsur Kalk forekommer ogsaa som Anhydrit. Gibs er et blpdt Mineral, som kan ridses af Neglen og knuses til Pulver, der bruges som Gjsdning og som Til- scetning til Gjødning, s. Ex. i Faarestalde, for at Svovl- syren kan binde den ved Forraadnelsen Udviklede kulsure Ammoniak. Ved Opvarmning til c. 130 o afgiver Gibsen det meste af sit Krystalvand og forvandles derved til brændt Gibs, som atter kan optage Vand og derved efter kort Tids Forlob hærdner til en fast Masse, men fyrst kan Ud- rores med Vandet til en Dejg, som let lader sig forme og benyttes til Gibsafstsbninger af Kunstværker m. in. Udrøres Gibsen med Limvand, hcerdner den langsommere, men bliver derved til en stenhaard Masse, Stuk marmor, der an- vendes til Bygninger. Til Afstøbninger anvendes ogsaa Kallipastn eller Gibs, der er gjennemtrcengt med smeltet Stearin. Ved Opvarmning til 200 o og derover bliver Gibs dsdbrcendt og optager da Vandet meget langsomt, hvilket ogsaa Anhpdriten gjyr. Af Alabast- og Gibsfigurer maa man ikke vaske Stpv med Vand, som opløser den svovlsure Kalk, men derimod med Vinaand, hvori den er uopløselig. Der behpves dog 400 Pund koldt eller varmt Vand til ut opløse I Pund svovlsur Kalk, som altsaa er tungt opløselig, men dog op- loses af Jordvandet ligesom kulsur Kalk og føres med denne til Kilder og Drcenrsr uden at blive absorberet af Jorden. Salpetersur Kalk 0^ 6a O) er den Slags Sal- peter, der danner sig i vor Agerjord i mindre Mængde, naar den ikke er sur eller for tyr, saa at den har en pas- sende Varme og Fugtighed for de smaa Organismer