Uorganisk Kemi 1881

150 Lerjordhydrat (eU? 0) findes i Naturen og fremstilles ved at oplyse Alan i varmt Vand og tilsætte Ammon (Ammoniakvand), som en hvid, tyk, fyldig Masse, der ved Tprring svinder stærkt ind til et Stivelse lignende Stof, og ved Glødning omdannes til Lerjord. Lerjordhydratet oplyses ogsaa af stærke Baser Under Dannelsen af Alumi- nater, som bl. a. forekomme i Naturen (Spinel er f. Ex. Magnimnaluminat), samt af stærke Syrer ander Dannelsen af Salte med en særegen syrlig og sammensnerpende Smag. Lerjordhydrat har stor Tiltrækning til organiske Farve- stoffer og forbinder sig dermed til de saakaldte „Lakfarver", der igjen forbinder sig kemisk med Trevlestoffet i Tvj og derved farver dette. Sættes derfor Ammon til oplpst Alun med et Farvestof, f. Ex. Lakmus, bundfældes Lerjorden med Farvestoffet og sætter sig ved Fil- trering gjennem Lærred fast i dette, saa at Lakfarven ikke kan udvaskes deraf (Lærredet farves). Herpaa beror Alunets Anvendelse som Bejtse i Farve- rierne, hvor Tøjet først gjennemtrcenges med Lerjordhydrat, for at dette kan fastholde Farven. Lerjordsaltene have, forsaavidt de ere opløselige, en ejendommelig sammensnerpende Smag og reagere surt, fordi Lerjorden som svag Base ikke kan mætte de stærke Syrer. Med Alkalierne give de i Oplysning et fyldigt tykt Bundfald af Lerjordhydrat, som ved Anvendelsen af Kali- eller Natronlild opløses igjen ved fortsat Tilsætning Luden, idet der dannes opløselige Aluminater, men ved Tilsætning af en Syre bundfældes igjen, saaledes som ved Sodafabrikationen nf Kryolit, hvor Lerjordhydratet bund- fældes af oplyst Lerjord-Natron (Natrmmaluminat) med Kulsyre under Dannelsen af kulsurt Natron (Soda). Befugtes et Lerjordsalt med ganske lidt (en Draabe) salpetersurt Koboltilte og glpdes paa et Stykke Kul i den ydre Blæserprsflamme, faar det (s. Ex. et Stykke Alun) en smuk blaa Farve (Tenards Blaat), som imidlertid bliver sort, hvis man tilsætter formeget af Vcedflen.