Uorganisk Kemi 1881

151 Svovlsur Lerjord (3 80» 0» -s-18 11^ 0) forekommer i Naturen som Haarsalt og fremstilles renest ved Opløsning af Lerjordhydratet (as Kryolit) i Svovlsyre som hvide Kager, der kaldes koncentreret Alun, fordi den virksomme Be- standdel af Alunet, nemlig Lerjorden, her er sammentrængt i større Mængde. I mindre ren Tilstand fremstilles det ved at koge sammenbrcrndt kiselsnr Lerjord, f. Ex. Teglstens- pnlver, med Svovlsyre, hvorved Kiselsyren uddrives. Det er et let oplpseligt hvidt Salt, der anvendes ligesom Alun og danner Dobbeltsalte med de svovlsure Alkalier, der kaldes Aluner, hvoraf dog kmr det almindelige Kali-Alun og Ammon- Alun have Betydning. Kali-AlUN eller svovlsur Kali-Lerjord (80^ 0-f- 3 80» 03 -s- 24 li? 0) fremstilles ligefrem ved at blande to stærke Oplysninger af svovlsurt Kali og svovlsur Lerjord, samt inddampe til Krystallisation, hvorved faas store smukke oktaedriske Krystaller, men ved forstyrret Krystallisation et fint Pulver, Alunmel (sml. Salpetermel S. 116). Af den romerske Alnnsten, der findes i Naturen og indeholder Alunets Be- standdele, men i et andet Forhold, fremstilles romersk Alun, svm regnes for den bedste; og af Alnnskifer og Alunjord, der f. Ex. sindes paa Bornholm og i Jylland, faas jernholdig Alun. Ved Ophedning smelter Alnn i Kryslnlvnndet, som derefter fordamper og efterlader vand- frit brændt Alnn. Alunet er tungt opløseligt i koldt, men let i varmt Vand, og har en sammensnerpende, svag sur Smag. I Farverierne oplsses og blandes Alun med Blysukker (eddikesurt Blyilte), og i den derved dannede Op- lysning af eddikesur Lerjord bejtses Tpjet, hvis Trevlestof forbinder sig med Lerjordhydratet, der atter forbinder sig med Farven. I Jordbunden virker den mindre Mængde Lerjordhydrat, der dannes ved Forvitring, paa lignende Maade og fastholder derved Farver af Mnld- og Plante- stoffer (f. Ex. Farven as Mosevand fastholdes af Lerjord- hydrat paa et Filter). Alun anvendes desuden til Garv- ning as Alunskind (Hvidgarvning) og Fabrikation af Papir,