Uorganisk Kemi 1881

 155 De Sten og Rør, der brændes i Teglværkerne, formes af almindelig fedt Ler, af hvilket Blaaler giver gnle og Nødler røde Teglvarer. Til Klinker, Tagsten og Ler- rør maa Leret ikke indeholde meget Sand og vcere renset godt for Smaasten, som sprænge Teglvarerne itu Under Brændingen, og Kalkstpkker, som blive til brændt Kalk, der senere lcedsker sig, udvides og sprænger Teglvarerne. Større Lerrpr (med Muffer) blive ofte saltglasserede. Dræ nr ør derimod ikke, da de gjerne maa vcere gjennemtrcengelige for Vand. Til Ri ursten renses ogsaa Leret nogenlunde for Smaasten og Kalkstykker, medens det nok maa indeholde Kalk og skal indeholde Sand i betydelig Mængde, da det ellers revner under LUfttprringen. Mursten blive derfor let for porsse, gjennemtrcengelige for Vand og derved Udsatte for at sprænges ved Frost, og brændes derfor saa stærkt, at Leret sintrer sammen i Overfladen til brændt Ler ved Afgivelsen af det kemisk bmidne Vand og derved bliver uigjennemtrcengeligt for Vandet. Ildfaste Sten og Dig- ler brændes ved høj Temperatur af ildfast (usmelteligt) Ler, som ikke indeholder Kalk- eller Alkalisalte, der med Leret kunne danne smeltelige kiselsure Dobbeltsalte. Fosforsur Lerjord dannes i Jordbunden ved at Leret absorberer Fosforsyre af opløste fosforsure Salte. Det er Uopløseligt i Vand, men opløseligt i stærke Syrer og Alkalier. Til Jordarternes Metaller heuhyrer foruden Alu- minium Grundstofferne Berylli nm, Zirkonium, Cerium, Didym, ErbiUM, Lantan, Thormm og Attriilm, idet deres Ilter ere Jordarter med lignende Egenskaber som Lerjorden. Ingen af dem have imidlertid Betydning, da de kun fore- komme meget sjeldent, f. Ex. i ædelstenene Beryl (Sma- ragd), og Zirkon (Hyazint), hvoraf den første er et kiselsurt Dobbeltsalt af Lerjord og Beryljord (Berylliumilte), den anden kiselsur Zirkonjord (Zirkoninmilte).