Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

156 De tnnge Metaller. Hos disse Grundstoffer ere de metalliske Egenskaber mest fremtrædende, hvorfor de ogsaa i daglig Tale fortrins- vis kaldes Metaller. De Udmærke sig især ved deres stærke Metalglans, store Vægtfylde og betydelige Sejhed (Sammen- hcengskraft), idet det letteste af dem er c. 3 Gange, og det tungeste c. 9 Gange tungere end Jordarter og Stene, ikke at tale om Alkalierne, og Sejheden er saa stor, at de fleste af dem kan trækkes til Traade og hamres til tynde Plader (Bogbindergnld og Sølv er saa tyndt, at 30,000 fast sammenpressede Plader deraf kim fylde en Tomme; Traadene kunne være saa fine som Haar). De kunne alle sammensmeltes til Legeringer og forandre derved deres Egenskaber, navnlig Farve, Haardhed og Smeltepunkt (se S. 109). Kobber bliver f. Ex. saa haardt, at det kan slibes, naar det legeres med Zink (til Messing og Tombak), og tilsættes desuden Nikkel, bliver Farven sølvhvid (Nysølv). Sætter man Tin eller Bly til i Stedet for Nikkel, faas det graagnle Bronce, og legeres Kobber med AlUminmm, bliver det meget haardt og sejt. Det bløde Gnld og Solv bliver ved Legering med Kobber saa haardt, at det kan brunes til Mynter o. s. v. Metallerile forekomme sjeldent gedigne (fri) i Natnren (se S. 107), men mest som Svovlmetaller eller Metalsalte, som kaldes Ertser eller Malme. Af disse fremstilles de ncedle Metaller fyrst ved en stærk Ophedning Under Lufttræk (Ristning), for at bortbrænde Svovlet og ilte Metallet af Svovlmetallerne, eller for at Uddrive Vand og Kulsyre af Metalsaltene, hvorved Ertserne i begge Tilfælde for- vandles til Ubundne Metalilter; og dernæst afiltes disse ved Glpdning med Kill (Redaktion) til fri Metaller (se iøvrigt S. 108).