Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

157 Jern. ^6—56. Forekomst. Gedigent Jern forekommer kun sjeldent, saaledes i Meteorstene, hvor det dog er blandet med Nikkel; derimod ere Jernets Forbindelser med Ilt og Svovl meget udbredte, iscer Jerntveilte, som findes næsten i alle Stene og Jordarter og er Hovedbestanddelen i de bedste Jernertser (se S. 163). Ogsaa som killsurt Jernsorilte (S. 162) og i Forbindelse med Svovl (Svovlkis og Mag- netkis) Fosfor (Mpremalm), Arsen (Arsenikkis) og Kob- ber (Kobberkis og broget Kobbermalm), forekommer meget Jern, der endelig findes i mange Mineralier (kiselsure Dobbeltsalte), som Glimmer, Arrgit, Hornblende, Granat o. fl. samt i Vandet af Kilder og Drcenrvr og i Jord- bunden, hvorfra det gaar over i Planter og Dyr. Den ringe Mængde Jern, Planterne optage, er dog meget vigtig for dem, da deres grsnne Farvestof (Bladgrønt) dannes derved, og de Uden dette ikke kunne ernære sig af Luftens Kulsyre (se S. 47). For Dyrene er Jernet ogsaa nødvendigt og navnlig en uundværlig Bestand- del af Blodet, sijsnt det ogsaa kim sindes i mindre Mængde deri. Fremstilling og Egenskaber. De bedste Malme til Jern- udsmeltning ere Rvdjernsten, Blodsten og Jernglans (som bestaa af Jerntveilte), Magnetjernsten (Jerndobbeltilte) og Jernspat eller Kuljernsten (kulsurt Jernsorilte). De svovl- holdige Ertser derimod, som Svovlkis, Magnetkis, Arsenik- kis, Kobberkis o. s. v. kunne ikke godt bruges dertil, da Svovlet er vanskeligt at faa bort og gjsr Jernet fljsrt i Varme (rydstM), ligesom Jern af Myremalm bliver fkjprt ved almindelig Varmegrad (koldskjørt) af Fosfor. DesUden betaler det sig kun at Udsmelte Jern af de Malme, der ere rige paa Jern, hvilket Myremalm og andre Ertser af Jerntveiltehydrat (se S. 163), saavelsom Arsenik- og