Uorganisk Kemi 1881

159 det Jernilte, der dannes, eller ved Pil d d lin g i Flamme- ovne, hvor Jernet ikke blandes med Knl, men udsættes for Flammen fra et Ildsted Udenfor Ovnen, hvor der fyres med Stenkul (disse kunne ikke bruges ved Friskning, da de ved deres Indhold af Svovl gjsre Jernet rydskjort). Smede- jern, som altsaa er næsten rent Jern, er lysegraat, sejt og blødt, men smelter meget trmgt (ved 15—1600°) og kan derfor ikke smeltes i almindelige Ovne. I Hvidglpdhede bliver det dog saa blødt og klæbrigt, at det kan svejtses, idet man da strpr Sand paa Jernet for at det derved dannede Silikat (Slagge), der presses bort ved Hamringen, kan fjerne Hammerskjcellene (Jernilte) og det rene Jern der- ved celtes sammen. Ubearbejdet Smedejern er kornet kry- stallinsk, men ved Hamring og Valtsning bliver det traadet og meget sejt, saa at det kan valtses til Stangjern, Blik og Staaltraad, og vanskeligt kan brydes itu ved at bøjes. Dog kan Jernet senere ved stadigt at stødes eller rystes under Brugen, atter blive kornet indvendig og da skjsrt, af hvilken Grund Smedejernsaxer paa Jernbanevogne ofte gaa itU. S laal staar med Hensyn til Klllmængde, Smeltepunkt og pvrige Egenskaber næsten midt imellem Stvbejern og Smedejern og kan fremstilles af dem begge, enten ved at afbryde Friskningen (Puddlingen), naar Støbejernet inde- holde 1—iVs pCt. Kirl, hvored faas Friskstaal og — ved at presse Luft ind i det fra Højovnen Udflydende Jern — Bessemerstaal, eller ved den saakaldte Cementering af Smedejern, hvorved dette blandes med Kill og globes til en Uensartet Masse Cementstaal, der kan gjsres ens- artet enten ved Sammensvejtsning (Garvestaal) eller Smelt- ning (Stybestaal), da Staal kan smeltes i almindelige Ovne ved 13—14000 og bande smedes og støbes, samt fremstilles ved Sammensmeltning af Støbejern og Smedejern. Man kan sammensvejtse Smedejern og Staal, som er haardt uden at være skjvrt og meget spændigt, hvorfor det anvendes til Staalfjedre, men hvad der iscer